Hvad vil du, Uffe Elbæk?

weuffe

Af Uffe Elbæk på Facebook

I skal lige have teksten til et debatindlæg, som jeg i sidste uge sendte til Information (men som de ikke ønsker at bringe).

Bagggrunden for mit indlæg var, at avisen havde anmeldt mit visionsudspil Det næste Danmark. Visionsudspillet kan du finde på dette link:

https://www.detnæstedanmark.dk

Normalt svarer man ikke på en anmeldelse. Hverken gode som dårlige. Men i dette tilfælde var det (jo nærmest) nødvendigt, for overskriften lød: Hvad vil du, Uffe Elbæk?

Læs anmeldelsen her:

https://www.information.dk/…/anmeldelse-alternativets-visio…

Så jeg satte mig ned og skrev nedenstående svar, som blev sendt til avisen i torsdags.

I dag fik jeg så at vide, at fordi det var et svar på en anmeldelse, ønskede avisen ikke at bringe mit indlæg.

Nu er jeg jo meget modstander af smid-væk-kulturen og til gengæld glad for genbrug. Også når det gælder tekster. Derfor vil jeg gerne dele mit indlæg med jer her på væggen, nu hvor Information ikke ønskede at bringe indlægget.

Så her kommer teksten. Direkte fra mig til jer:

“Et grønt og demokratisk samfund kræver et opgør med neoliberalismen

Når man ønsker sig et helt andet samfund, der i sin grundessens er bæredygtigt, må og skal vi turde gøre op med nødvendighedens politik.

Af Uffe Elbæk, politisk leder for Alternativet

Det er ikke kutyme at svare på anmeldelser. Faktisk kan det virke utidigt. Alligevel vil jeg gerne svare Søren Mau, der i weekenden anmeldte mit visionsudspil Det næste Danmark her i avisen. Mest af alt fordi Søren Mau spørger mig direkte: ”Hvad vil du Uffe?” Mau spørger, om jeg vil afskaffe en profitabel markedsøkonomi eller skabe et demokratisk og grønt samfund?

Jeg ved ikke, om han spørger lakonisk og sarkastisk, men jeg synes, jeg skylder et svar uanset – for Søren Mau har i hvert fald ikke helt forstået, hvad mit politiske projekt, som det er beskrevet i Det næste Danmark, er. Så lad mig prøve at forklare.

Inden da vil jeg dog gerne takke Søren Mau for ikke at blive hylet ud af den på grund af radikaliteten i mine ideer. Og også tak for, at du som en af de eneste eksterne kommentatorer efterlyser endnu mere radikalt anderledes politiske idéer. Det er i sig selv inspirerende.

Men når det så er sagt, undrer det mig også: At jeg efter at have fremlagt 38 ret vidtgående forslag til et helt andet Danmark alligevel beskrives på en måde som for mig at se matcher en naiv, selvmodsigende skabskapitalist.

Jeg fremlægger jo netop forslag, der gør op med den efterhånden dominerende markedsbaserede uddannelseslogik, med ejerskabsforhold og med virksomheders ret til endeløs profit. Jeg introducerer endda en vision for fælleseje af vores jord og det vi i fællesskab er blevet givet, vandet og luften.

Det kan godt være, at jeg ikke beskriver konturerne af en marxistisk revolution, men det er så sandelig heller ikke mit ærinde. Mit ærinde er at lægge helt nye spor ud til en ny frihedsfortælling, der sætter den både ideologiske og praktiske retning for en fundamental anden indretning af vores samfund.

Et samfund, hvor præmissen for succes ikke er profit eller præstation, men fællesskab og bæredygtighed. Faktisk vil jeg gå så langt som at beskrive mit oplæg som et frihedsmanifest, som står i skarp kontrast til de kommunistiske tankestrømme, andre har anklaget mig for at stå bag. For så langt har Mau ret: Kommunist er jeg ikke. Jeg ønsker mig ikke mere stat, men en langt mindre bureaukratisk stat. Jeg ønsker mig langt flere demokratiske og selvstyrende fællesskaber, herunder også medarbejderejede virksomheder og selvejende offentlige institutioner. Hvor vi alle sammen er medansvarlige og engagerede i fællesskabernes Danmark. Hvor ingen kan pege anklagende på chefen, fordi vi alle deler ansvaret.

Mau anklager også Det næste Danmark for at reproducere de markedskræfter, som jeg ønsker at tøjle og i store træk gøre op med. Det er naturligvis fair nok, at vi som engagerede borgere har forskellige syn på, hvordan den grundlæggende omstrukturering af vores samfund skal ske – og med hvilket tempo og midler. Men at gøre mine visioner til udtryk for en ”alternativistisk kapitalisme,” synes jeg, er meget langt fra virkeligheden.

Så lad mig slå fast, hvor jeg står: For mig er der ingen tvivl om, at klimakrisen bedst forløses gennem et opgør med neoliberalismen og det påståede nødvendigens politik. Al samfundsaktivitet skal underlægges vores indsats for at redde kloden, men det betyder jo ikke, at vi lukker virksomhedsdanmark i morgen.

Rettere betyder det, at vi fri af markedsinteresser tænker radikale tanker om en verden, der ikke er styret af profit, mens vi samtidig inviterer virksomhederne med om bord på den omstillingsrejse. Det, der driver mig og har fået mig til at give mit bud på Det næste Danmark er at udvikle en ny bæredygtig økonomisk tænkning og model, der sikrer positive tal på alle tre bundlinjer. Både den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje.

En ny økonomisk model, der veksler vækst i materielt forbrug med højere livskvalitet, med mere viden, forskning, uddannelse, kultur og sundhed og med mere engagement og involvering. Hvis det er en neoliberal forbrydelse, så er jeg skyldig. Noget neoliberalt er der dog næppe over mit syn på opgør med ulighed gennem ejerskab.

For i forhold til spørgsmålet om ejerforhold anlægger jeg et for mig at se ret vidtgående etisk og ideologisk perspektiv på jordeje. Et radikalt, liberalt perspektiv inspireret af økonomen Henry George. Som George mener jeg heller ikke, at jord bør ejes. Det er netop ikke fair, at velhavende mennesker og spekulanter beriger sig ved at opkøbe jord eller på voldsomt stigende ejendomspriser.

Man siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, men sandheden er, at det langt bedre kan betale sig at eje. Det synes jeg ikke give mening. Så når Mau spørger, hvad det vil kræve, at erstatte den ”neoliberale model” og dens ”systemiske” ulighed med ”økonomisk demokrati”, der sikrer samfundets naturgrundlag, så er et af de korte svar for mig at se georgisme. Hvis jeg ikke giver neoliberalismen modspil her, så ved jeg ikke, hvornår en dansk partileder i Maus optik gør det.

Jeg beskyldes desuden for at male et rosenrødt billede af danmarkshistorien, som var den renset for ubehageligheder. Det er i min optik helt afsporet og en smule arrogant. Ikke over for mig og mit politiske udspil – fred være med det – men over for vores medborgere og vores investerede forfædre- og mødre.

Naturligvis er jeg velbevidst om prisen for de kampe, som danskere i tidens løb har taget. Og stadig tager. Om de negative effekter af politiske prioriteter, af magtmisbrug og kolonialisme. Min hyldest til fortidens store landvindinger skyldes netop, at de blev til virkelighed på trods – på trods af hårde odds, modstand og undertrykkelse.

I forlængelse deraf gør Mau i sin anmeldelse mig også til fortaler for nationalkonservatisme. Han mener, at min brug af ordet ’vi’ aktiverer konservatisme i mit forsvar for vores fællesskabs skaberkraft. Igen må jeg anholde Mau for at tillægge mig en naivitet, jeg ikke besidder. For har vi nu solgt så meget ud af vores nationale selvforståelse og fællesskab, at vi ikke må være et kollektiv, der er stolte af os selv og hvad vi har opnået som nation?

I min øjne vil det netop være en total kapitulation til de reaktionære kræfter, der ønsker at monopolisere danskhed. Mit ærinde er først og fremmest at tale vores fælles potentiale til at gennemføre grundlæggende samfundsforandringer op. Til at gå sammen og kræve og skabe et mere retfærdigt samfund.

Jeg kan ikke se for mig en samfundsforandrende kraft, der ikke bygger på et stærkt vi – på en samlende social og demokratisk kraft. For hvad pokker er vi uden? Blot knap seks millioner fritsvævende individer med mere eller mindre kritiske samfundsanalyse? Så jeg holder fast i mit vi. Ikke for at puste til nationalkonservative kræfter, men for at være netop disse kræfters progressive og folkelige modpol.

Ja, jeg er romantisk og håbefuld, men det betyder ikke, jeg er naiv og selvmodsigende. Jeg ved udmærket godt, at det kræver fundamentale opgør at skabe det samfund, vi ønsker. Det er derfor vi skal gå i gang med det samme.”

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.