Palle Kjærulff-Schmidt er død

Filminstruktøren Palle Kjærulff-Schmidt er død.

Kollegaen Torben Skjædt Jensen skriver på Facebook:

Endnu en af de gamle film-kæmper er faldet. Palle Kjærulff-Schmidt er død, 86 år gammel.
Tilbage i 60erne, da den nye bølge af film kom skyllende op fra Frankrig, så var det Palle der tog fat, ikke mindst sammen med forfatteren Klaus Rifbjerg, og sammen skabte et par film der i den grad lyste op på ti-årets filmhimmel, først den meget underholdende “Weekend” og derefter mesterværket “Der var engang en krig” – sidenhen fulgte “Tænk på et tal” og de mere eksotiske “Tukuma” (fra Grønland) og filmen om Peter von Scholten.
For sådan en som mig der har arbejdet meget med TV-teater var Palle et lys at se op til – for han var en af dem der virkeligt satte stilen for genren i 70’erne – ligesom også for nyligt afdøde Ole Roos – og her blev han specielt kendt for sit samarbejde med Leif Panduro.
Jeg nåede desværre kun at have enkelte samtaler med Palle i regi af arrangementer i vores instruktørsammenslutning tilbage i 90erne – men han var en venlig mand at tale med.
Hvil i fred, Palle ….

Udvalgte film: