Kulturel udenrigspolitik

3-format6001

Peter Wivel skriver på Facebook:

Nationalisme i kombination med nyliberalisme fortrænger i mange lande i Europa den kulturelle side af udenrigspolitikken til fordel for den økonomiske og rent politiske. Kultur bliver nedprioriteret eller overladt til det frie initiativ.
Tysklands effektive, men som regel yderst diskrete udenrigsminister, socialdemokraten Frank Walter Steinmeier – i øvrigt landets højst værdsatte politiker – ser anderledes på det. Han fortæller i en samtale med Berliner-avisen Tagesspiegel, at kultur- og uddannelsespolitik er den tredje søjle i tysk udenrigspolitik. De to andre er klassisk diplomati og erhvervspolitik.
”Vi lever i en tid, hvor konflikter falder sammen med angiveligt religiøse eller pseudo-kulturelle ideologier.
Imod denne ideologisering hjælper kun differentiering: Man må med øjne og ører høre nøje efter, og det betyder frem for alt arbejde for et fælles kultur- og uddannelsessamarbejde”, siger Steinmeier til avisen.
Et af Steinmeiers eksempler gælder Rusland, som Tyskland efter Ukraine-krigen har fået et spændt forhold til. Netop i den situation er det endnu vigtigere at holde fast ved de kulturelle broer og undgå fordomme om hinanden, siger han.
”Vi må lytte og iagttage og som politkere gøre os bekendt med de samfundsmæssige dimensioner, drømme og sår hos vores partnere rundt om i verden, arbejde sammen med dem og medvirke til at opbygge et levende civilsamfund. Det er netop det, jeg tænker på, når jeg taler om et socialt kulturbegreb”.
”Den kunstige skelnen mellem national og international, indland og udland er i dag fortid. Begge må tænkes sammen, så vi kan bidrage til, at verden udvikler sig i samarbejde og fred. Den form for samarbejde forudsætter imidlertid også, at man fastholder, formidler og kæmper for sit eget standpunkt. Først gennem en åben dialog opstår et ægte fællesskab, siger Steinmeier.

Du kan læse samtalen her.

Advertisements