Du kan sige ”Money Jungle”, og en hel verden ligger åben, ligger forklaret i sent lys

12901357_10207971109250116_8683670751556098447_o

Asger Schnack skriver på Facebook:

Musikken afviser at kommunikere med ord; du kan tale til den, men den svarer uden ord. Men stadig forsøger du at ”sætte ord på”, fordi den fortalte dig mere, end du kunne rumme – om en tid, en situation, en følelse af regn, eller netop ikke regn, en eftermiddag et bestemt sted, i New York eller i Jylland, det, du så, var vigtigt, noget Keld Helmer-Petersen-agtigt mellem mure, et lysglimt, det kan aldrig forklares, men du kan henvise indforstået til et bestemt stykke musik, det taler ikke, men du taler med det som vidne. Du kan sige ”Money Jungle”, og en hel verden ligger åben, ligger forklaret i sent lys. Du tænker i lp’er, alene det gør dig tidsbestemt: Hvert nummer er et ord i en sætning, eller en sætning i en længere verdensudredning, den tavst talende indre monolog, der ikke lader sig oversætte. Klang, billede, lys. Tid.

Advertisements