The Sound Of My Room

12901409_10153583135845749_4693168133448594293_o

Af Lars Movin

Husk nu, at der endnu er tid til at opleve digteren og (lyd)kunstneren Morten Søndergaards fine udstilling “The Sound of My Room” hos Galleri Tom Christoffersen i Skindergade 5 i København.
Alt i den elegante installation taler til både intellekt og sanser. Ord hugget i sten. Lyd prentet i vinylriller. Blotlagte knogler og slyngende ornamentik. En kølig sanselighed af materie og sprog. En knitren af taktil poesi. Et rum af betydning.
På billedet ses den grammofon, hvorfra udstillingsrummet dagen igennem fyldes med lyd fra et andet rum – konkrete lyde fra digteren/kunstnerens private rum, der smelter ind i udstillingens offentlighed (pladen kan købes i galleriet).
Udstillingen kan ses/høres til og med lørdag den 9. april.
(foto: lm)

%d bloggers like this: