Rasmus Nordkvist skriver på Facebook:
I dag er bevægelser, partier, intellektuelle og kunstnere fra hele Europa samlet for at sætte en ny dagsorden for Europa. For at komme med nye ideer til hvordan vi på tværs af landegrænser og sektorer kan re-etablere demokratiet i Europa. Alternativet er glade for at være med i projektet.
Yanis Varoufakis åbnede lanceringen af den nye bevægelse for demokratisering af Europa DIEM25 med en sublim tale. Jeg lyttede glad og begejstret.
Talen manifesterede, at svaret på Europas krise er mere demokrati og legitimitet. Det får vi ikke ved at bygge hegn og mure. Et indespærret Danmark og et indespærret Tyskland er ikke svar på den politiske krise Europa befinder sig i. Det sidste vi har brug for, er at Athen vender sig mod Paris, eller at Paris vender sig imod Berlin. Mere nationalisme er ikke svaret – vi skal turde nytænke måden vi praktiserer demokrati på – sammen. Lokalt, internationalt, nationalt og regionalt. Vi skal bruge ny teknologi og skabe nye fællesskaber.
Mange af de samme tanker ligger til grund for vores bevægelse Alternativet. Modet til at turde lancere et nyt projekt på en åben platform med et ambitiøst og visionært manifest. Lysten til at tænke nyt – sammen.
Det bliver ikke en nem opgave at realisere projektets visioner, men det er nødvendigt, at vi tager det på os. Som Yanis sagde: Det kan godt være vores nye projekt, lyder som ren utopi. Men faktisk, er det mere utopisk at tro, at vi kan forsætte denne europæiske disintegration og koncentration af magt uden at det får alvorlige konsekvenser for vores liv og for de mennesker vi har et ansvar for at byde velkommen og hjælpe til et godt liv. Det kan godt være det ikke lykkes, men vi har ikke noget alternativ til at prøve. Ellers vil historien dømme os hårdt.
I aften åbnes arrangementet for den brede offentlighed. Der er helt udsolgt, hvilket vidner om den tørst der er efter forandring.
Jeg er en af hovedtalerne, men før jeg skal tale er Nikola Alternativist og ansat på Christiansborg deltager i et panel om hvordan vi helt konkret skal realisere projektets visioner.
Du kan se aftenens arrangement livestreamet via dette link: