Til hvem det måtte vedkomme.
Jeg er dybt bekymret over nedskæringerne på Det Kongelige Teater i København. Vi lever i en vanskelig tid for kunsten, ikke blot i Danmark, men i hele Europa. At finde midlerne til at skabe og udøve kunst bliver stadig vanskeligere.
Det er af denne grund af yderste vigtighed at beskytte det, som ikke kan erstattes. Kernen i et operahus er orkestret. Særligt i et hus som Det Kongelige Teater hvor Kapellet spiller ikke blot til opera, men også ballet og symfonikoncerter, tre af fire kunstarter på Det Kongelige Teater.
I Danmark kan I være stolte af at have det ældste orkester i verden med over 500 års tradition for excellence.
At reducere et sådant orkester til en størrelse hvor det ikke er i stand til at spille regelmæssigt i fuld størrelse vil få katastrofale langsigtede konsekvenser for Det Kongelige Teater. Jeg beder inderligt ledelsen på Det Kongelige Teater om, at genoverveje deres planer om at reducere denne nationalskat – Det Kongelige Kapel. Der findes alternativer.
Daniel Barenboim.
—
Daniel Barenboim er en af verdens førende pianister og dirigenter. Han er musikalsk leder af bl.a. Staatskapelle Berlin, tidligere chefdirigent for Chicago Symphony Orchestra og optræder regelmæssigt som dirigent og solist med alle verdens førende orkestre.
Barenboim stiftede bekendtskab med Det Kongelige Kapel allerede som dreng, på en koncertturné i 1954 med Kapellet ledet af hans lærer, Edwin Fisher. Daniel Barenboim optrådte senest med Det Kongelige Kapel i 2009 ved tildelingen af Sonningprisen.