Problemet med Venstre: Mere politi, mindre uddannelse

GetImage (2)

Klaus Riskær Pedersen skriver på Facebook:

Det er ikke rart at følge hvad der sker politisk lige nu. Man skærer på forskning og uddannelse bl.a. for at føre 500M+ fra ungdomsuddannelser m.v til Politi. Og 150M+ i støtte til nyuddannede (og typiske skrøbelige unge børnefamilier) for at finansiere dagpengesystemet. På forskningssiden skæres ned, hvor der skulle bruges milliarder på robot teknologi, kvantefysik, genteknologi og meget mere.

Hvad der særlig virker ubehageligt er denne brug af lov og orden (noget enhver kan forstå!) og terror beredskab (noget enhver frygter) til at styrke stat og politi overfor borger og frihed.

Især den vedvarende henvisning til ‘terrorsagen i Februar’ bryder jeg mig ikke om. Bemærk vores kloge svenske venner der netop i en frygtelig sag med en skole og børn der blev angrebet, valgte at kalde det ‘racistisk motiveret’ og IKKE terror.

Det gavner intet, at misbruge den meningsløse og racistiske vold ved Krudttønden og Synagogen i København, til at forfølge en politisk dagsorden i relation til migration, lov og orden, og dermed frygt til at styrke statsmagt.

Køb Klaus Riskær Pedersens seneste bog Socialkapitalisme her.