Poesi & Programmering: Rasmus Halling Nielsen

12030279_426369690894716_4476434469127323399_o

Så er det i aften, at udstillingen ”Poesi & Programmering: Rasmus Halling Nielsen” åbner på Albertslund Bibliotek. Det sker kl. 19:00. Vi er mange, der længe med spænding har ventet på denne begivenhed! Sidste år genudgav Asger Schnacks Forlag Rasmus Halling Nielsens digtsamling ”skubber på luften som en fjer” fra 2004. Et tidligt mesterværk af den dybt originale digter. Ved genudgivelsen gav Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken bogen fem hjerter. Under overskriften ”Suveræne skubberier” skrev han bl.a.: ”Det fungerer alt sammen flintrende og forbavsende godt. Der er en næsten magisk lethed og suverænitet over samlingen som helhed (…)”. Bogen kan købes/bestilles hos enhver (net)boghandler. (Omslag: Mette & Eric Mourier).

Advertisements