Artfreq præsenterer avantgarde jazz i Jazzhouse

unnamed (31)

PATTY WATERS
Burton Greene (Albert Ayler), Barry Altschul (Paul Bley, Chick Corea)

Søndag den 8. november / artFREQ. takes over Jazzhouse / DAY #4

Køb billet / Billetter via artfreq.com/tickets

PRÆSTINDE AF AVANTGARDEN
Avantgarde-scenen, som i de tidlige 1960’ere trodsede det etablerede, og for altid knuste forestillingen om, hvad som kunne opfattes som skønhed i musikken og jazz, fandt i 1965 en stemme i en ung kvinde, opvokset på en farm i Iowa.

Med langt brunt hår og tillidsfulde øjne, lignede hun gymnasiets milde skønhed, men Patty Waters, der havde sunget i flere danse-bands i teenageårene, rummede et dybt, men ekstremt musikalsk talent.

SPOTTET AF ALBERT AYLER
Free Jazzens fader; Albert Ayler så hurtigt Patty Waters særlige talent. Og med mesterens anbefaling, blev hun signet til det legendariske pladeselskab ESP. Men Ayler tilbød også sine musikere, der hurtigt kom til, at fungere som band for Patty Waters – deriblandt den geniale pianist Burton Greene, der også bliver en del af besætningen i København.

SKRIGET I JAZZ
På Patty Waters debutplade fremfører hun den uskyldige folkesang ’Black Is the Color of My True Love’s Hair’, men i en fuldstændig rystende og 14 minutter lang version. En præstation som får blodet til at fryse på lytteren med sine gutturale følelsesudladninger, og den konstante gentagelse af ordet sort, sort, sort. Man kan med ret hævde, at Patty Waters introducerede skriget i jazz.

SYMBOL OG VOKAL-PIONER
Patty Waters blev et undergrunds-symbol på det pæne USA, der eksploderede i et mareridt af raceoptøjer, mord og krig.

’Enhver som har hørt Patty Waters, har skælvet ved indtrykket siden’ skrev en anmelder. Og Nick Tosches har kaldt Patty Waters ’one of the best fucking singers alive’ i Rolling Stone Magazine.

Patty Waters har inspireret generationer af kvindelige kunstnere til, at udfordre deres sangtalent og søge det ekstreme – kunstnere som Patti Smith, Diamanda Galás, Yoko Ono, Lydia Lunch og Joan LaBarbara, er gode eksempler, som alle forguder Waters – og af andre disciple bør nævnes: Thurston Moore fra Sonic Youth og Blixa Bargeld fra Einstürzende Neubauten.

PATTY WATERS I KØBENHAVN ER EN ÆGTE SENSATION

Waters har været som et spøgelse på Jazzscenen. Efter hendes banebrydende albums fra 1965 og ´66, forsvandt hun fuldstændig i mere end tre årtier, og hun har kun optrådt og indspillet uhyre sjældent siden.

Patty Waters har aldrig tidligere optrådt på det Europæiske kontinent.

Dialogen om at få Patty Waters til København, har stået på i årevis før koncerten blev en realitet. Jazzhouse bliver eneste stop i Europa.

artFREQ. TAKES OVER JAZZHOUSE / DAY #4

PATTY WATERS markerer fjerde-dagen med ’artFREQ. takes over Jazzhouse’ (5-8 Nov. ’15)

Advertisements