Er Abolfazl død?

12068596_10153330529583640_3396500972308565155_o

Johanne Schmidt-Nielsen skriver på Facebook:

I juni i år blev to brødre, den 23-årige Vahid og den 16-årige Abolfazl, udsendt til Afghanistan efter at have boet her i Danmark i flere år. De havde fået afslag på asyl, og de danske myndigheder vurderede, at Vahid kunne passe på sin lillebror. En aktiv gruppe af bisiddere og hjælpere forsøgte at modsætte sig, men de to brødre blev sendt til Afghanistan ledsaget af politiet den 29. juni.

Noget tyder nu på, at den yngste bror er blevet dræbt. I hvert fald er det, hvad Vahid har skrevet i en kort besked til sin danske ven og bisidder Lise Lomholt.

Hvis det er tilfældet, er det naturligvis en tragedie.

Jeg stillede første gang skriftlige spørgsmål om sagen den 13. maj og spurgte igen efter valget. Jeg bad ministeren redegøre for sagen. I går, mandag – fire en halv måned efter mit første spørgsmål – fik jeg det første svar i sagen fra integrationsminister Inger Støjberg.

Tirsdag morgen har jeg stillet seks nye spørgsmål om sagen til ministeren.
Jeg har blandt andet spurgt til, om myndighederne kan bekræfte, at Abolfazl er død. Eller om de vil gøre noget for at finde ud af det.

For mig at se er det helt åbenlyst, at de danske myndigheder bør straks igangsætte en undersøgelse. Samtidig må sagen for os til at stoppe op og overveje, om børn, der ikke har deres forældre, skal sendes til så farligt og ustabilt et land som Afghanistan.