Jeg er utrolig træt af at være den brune i flokken, når vi skal male byen rød

11937434_10153148500190878_2034532880283564353_n

Af Benjamin Waraich

Nu skriver jeg noget som, jeg synes er virkelig svært at skrive og dele.

Jeg ønsker ikke at udstille mig selv som offer, men deler denne meget personlig oplevelse med jer på trods af dette, fordi jeg mener det er vigtigt at sætte fokus på emnet.

Så er det sket igen – igen er jeg blevet afvist ved indgangen til nattelivet, som den eneste brune. Endnu en gang, skal jeg stå model til at jeg ikke engang fortjener en begrundelse for at jeg åbenlyst bliver sorteret fra. Her er hvad der skete i fredags (4/9/15, ca. kl 01:00 foran Mini Bar).

Vi er en gruppe unge mennesker på 8-10 stykker, som lige har været til housewarming og beslutter os for at tage videre i byen. Da vi kommer op til indgangen ved Minibaren bliver alle lukket ind bortset fra mig. I mellemtiden står min lillebror og snakker med en gruppe hvide danskere i nærheden.

Den ene dørmand har blå jakke på og den anden har sort jakke på.

Blå: ”Du kommer ikke ind.”
Mig: ”Men, hvorfor? Jeg er sammen med den gruppe der allerede er lukkede ind? Vil du ikke gerne se mit ID?”
Blå: ”Den anden dørmand har allerede sagt til dig, at du ikke må komme ind”
Mig: ”Men jeg har ikke engang snakket med den anden dørmand?”
Sort: ”Du kommer ikke ind. Find et andet sted”.

Jeg føler mig ydmyget, men opgiver allerede af erfaring og finder så min lillebror og siger til at ham at vi skal tage hjem, fordi de ikke gider at lukke os ind. Min lillebror bliver forarget og spørger ind til, hvorfor vi ikke måtte komme ind. Han bor i London, så han har aldrig været ude for det der. Vi snakker om det med den gruppe af mennesker han lige har mødt udenfor. De siger at det lyder mærkeligt, og at vi skulle prøve at gå ind sammen med dem.

Vi giver det endnu et forsøg:

Dørmand: ”De to kommer ikke ind.”
Pige: ”Hvorfor ikke? De er med os”
Dørmand: ”De to må ikke komme ind, og sådan er det.”
Mig: ”Det her forstår jeg simpelthen ikke, hvad har vi gjort?”
Dørmand: ”Du kan prøve hele aftenen, men du kommer ikke ind” siger han med et smil på læben og han lægger ikke skjul på at han nyder at afvise mig.”
Mig: ”Må jeg snakke med Manageren?”
Dørmand: ”Nej, det kommer ikke til at ske”

Vi diskuterer det efterfølgende indbyrdes i gruppen og jeg beslutter mig for at kontakte politiet:

Mig: ”Hej, Jeg ringer fordi, jeg mener at have været udsat for diskrimination af dørmændene på minibar”
Politikvinde: ”Det har vi ikke tid til, vi får så mange af disse henvendelser. Jeg synes du skal snakke med mini bar om det”
Mig: ”Diskrimination er da stadig en alvorlig sag, Mini bar ønsker ikke at snakke med mig.”
Politikvinde: ”Det er ikke alvorligt nok, og det er nok fordi du har gjort noget…ellers er det fordi du er for fuld.” (Det siger hun, mens hun griner lidt i telefonen)
Mig: ”……………okay, tak for hjælpen!”

Jeg går nu tilbage til min lillebror (Bahawal Waraich) som står foran minibar, og forklarer ham at politiet ikke mener, at det er vigtigt nok. Han nægter at tro på det, og siger at den havde aldrig gået i London. Han ringer til politiet og snakker med dem på Engelsk.Efter en lang samtale og flere indvendinger går politimanden i telefonen med til at sende en patrulje ud, men ender dog med at bakke ud alligevel. Han nægter derefter at oplyse hans navn eller et referencenummer og smækker røret på. Så meget for politiets hjælp eller assistance.

I hele det her kaos, falder vi i snak med en ny gruppe mennesker som er en gruppe tutorer eller lignende fra Metropol. De er formentlig på en form for Rus-tur med studiet.Vi forklarer situationen til en af dem fra gruppen (Nikolaj Nhr). Han går med til at prøve at komme ind sammen med min lillebror, Bahawal, da Nikolaj jo ligesom allerede er kommet ind, så burde det ikke være et problem.

De prøver lykken.

[Dørmænd stopper Bahawal, med Nikolaj i baggrunden]
Dørmænd: ”Stop, You are not allowed in”
Bahawal: ”Why? I dont understand”
Dørmænd: ”You don’t have any ID”
Bahawal: [Pulls out ID] ”Here you go”
Dørmænd: ”You can’t come in anyway”
Nikolaj: ”Hvorfor må han ikke komme ind?”
Dørmand i sort: ”Det må han ikke”
Nikolaj: ”Men han er sammen med mig, og jeg skal ind og hente mine ting”
Dørmand i sort: ”Du skal lade vær med at være så aggressiv, og stop med at stille flere spørgsmål, for så kommer du ikke ind.”

Nikolaj går efterfølgende ind og henter sine ting, derefter kommer han ud til os igen. Han er helt rystet over, at sådan noget overhovedet kan lade sig gøre.Han tager hjem, og vi forsøger efterfølgende at tage så mange billeder af dørmændene, så vi har noget dokumentation på deres identitet.

Efter 5 minutter henvender de sig til os.

Dørmænd: ”I skal gå herfra”
Mig: ”vi har da ret til at stå på cykelstien og tage billeder? Vi forstyrrer jer jo ikke.”
Dørmændene: ” I forstyrrer og vi har tilkaldt politiet”

Jeg beder min lillebror om at stoppe med at tage billeder, for jeg ønsker ikke at der opstår konflikter.

Jeg er utrolig træt af at være den brune i flokken, når vi skal male byen rød. Det øjeblik vi stiller os i køen, mærker jeg allerede nervøsiteten, fordi de dårlige erfaringer har sat sig i kroppen på mig. For noget tid siden, var jeg med i DSU’s kampagne mod diskrimination, ‪#‎Rettilrespekt‬ og her fortalte jeg om en tidligere hændelse. Utroligt, at jeg står i samme situation atter igen, hvor jeg bliver præcist frasorteret uden så meget som en begrundelse. Det gør ondt, at være den, der går glip af festen. Den der skal gå hjem alene. Det gør endnu mere ondt, at min lillebror nu også har været udsat for det.

Jeg vil ikke affinde mig i at blive behandlet anderledes, når jeg opfører mig eksemplarisk. Politiet skal tage disse sager alvorligt, for de skal sørge for at mine rettigheder bliver værnet. Jeg forstår de ressourcemæssige hensyn, men jeg skal ikke stå model til at der bliver grint af mig, når jeg ringer ind vedr. et forhold, som er alvorligt velkendt inden for diskriminationstilfælde.

P.S. Dette er blot et af mange tilfælde i det københavnske natteliv, men denne gang oplevet jeg at blive frasorteret fra en gruppe af mine hvide danske venner fremfor, at blive gruppeafvist sammen med mine brune danske venner.

Personligt, tror jeg på et natteliv for alle.

Uanset hudfarve, etnicitet, seksuel orientering, udseende eller hvad der nu kan være af små fantastiske forskelligheder i blandt os!

Jeg håber i vil hjælpe og dele mit budskab!