1983 var et hektisk år for F.P. Jac

11935023_10206438108206048_6115382993181668066_n

Af Asger Snack

Dette usædvanlige foto (som er lånt fra F.P. Jacs Mindelegats Facebook-side, og som jeg har fået lov til at gengive af fotografen) viser Jac på toppen. Man bliver tidsrejsende på første klasse, når man betragter det. Først og fremmest, naturligvis, brillerne. Dernæst halsklud og skjorteflipper, og jakken jo, så storslåede skuldre. Jac, Jac, Jac. Og håret. Der er Ray Davies og David Bowie og også en genopstanden Rimbaud over det. Jeg har aldrig set et billede som det. To øl står på bordet, en FF’er og – med ryggen til – en Elephant. Han har lige drukket elefanten, nu skyller han efter med en Fine Festival. En nyåbnet pakke Grøn Cecil på den hvide dug. Søndagen kan begynde. Vi befinder os på Café Victor. Her snurrede dagene. Jac havde introduceret til søndagsmatineerne i hele 1982. Hans digte fra introduktionerne blev samlet i ”Victor Pokaler” med tilhørende plakater (1983). Ligeledes i 1983 udkom i samarbejde med Jørgen Hansen – som også trykte plakaterne til Café Victor – digtet ”Man sælger ikke sin livsforsikring”, et særtryk om travtræner W. Kaiser Hansen. Desuden to ”almindelige” digtsamlinger ”Forårsgave til mine rødder” med undertitlen ”– et digterværk –” og ”For vejret i mig selv”, betegnet ”– et årsasyl”. Sidst, men ikke mindst, udkom ”Bandet Nul Samler Værket”. Alt dette i 1983, foruden digte i Maskinfabrikken og i Ekstra Bladet. ”Forårsgave til mine rødder” slutter meget apropos med denne linje: ”på jorden havde man fotos for at bekræfte alt det der blev set.”

Foto: Ole Konstantyner.

Advertisements