Tidligere var vi gæstfri overfor flygtninge i Danmark – idag bliver de demoniserede

2015-04-30_dagens_t_945011a

Johanne Schmidt-Nielsen skriver på Facebook:

Anja har skrevet og spurgt om jeg vil dele hendes indlæg. Og for fanden, hvor er det stærkt og vigtigt. Jeg håber du vil bruge fem minutter på at læse det.

Anja Radeka kom hertil som barn i 1992. Flygtning fra borgerkrigen i Eksjugoslavien. I dag læser hun interkulturel pædagogik med dansk som andetsprog. Anja skriver blandt andet:

”Som flygtningebørn bevægede vi os frit omkring i Øster Kippinge. Vi legede dåseskjul og klatrede i træer med de andre danske børn. Vi blev en aktiv og ligeværdig del af børnelivet i Øster Kippinge. Det betød for mig, at jeg lærte at snakke flydende dansk som 5-årig og derfor ikke skulle på sprogskole. I stedet kom jeg direkte i en dansk folkeskole.

Jeg skylder stadig en inderlig tak til Jeanette og Palle for at dele deres hjem med os den sommer og vise os den tillid. Jeg skylder også Jane en tak for at invitere mig på adskillige weekendophold uden for flygtningecentret.”

Og hun fortsætter:

”Som flygtningebarn kan jeg så lidt genkende mig selv i debatten om indvandrere og flygtninge, at jeg ofte selv glemmer, at jeg er en del af dem. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville have været studerende på universitetet, at jeg ikke ville have haft selvtillid til at begå mig socialt og i så høj grad føle mig som en del af fællesskabet Danmark, hvis ikke Jane, Jeanette og Palle havde inviteret mig ind og givet mig den følelse af at være velkommen og ligeværdig.”

Kære Anja. Dine tanker er hermed givet videre. Som du så klogt og præcist skriver:
”Vi skal stoppe dæmoniseringen af flygtninge og indvandrere og i stedet lægge vores energi i at se dem som ligeværdige mennesker med mulige ressourcer for Danmark.”

Læs hele debatindlægget i Politiken her.