Politikerne smadrer unges fællesskab

Ny_konservativ_plak_929350a

Af MATHIES HVID TOFT, studerende

Grøn er håbets farve, og derfor kan det ikke være mere paradoksalt og absurd, at de konservatives nye kampagnehetz med sloganet ’stop naziislamisme’ er skrevet med farverne fra den nyudsprungne bøg på en baggrund, der ligner farven, som alle vi unge kender fra eksamensbordet

For der er ikke noget håb i de konservatives nye kampagne. Slet intet håb. Og der er absolut intet ungdommeligt i kampagnen. Ikke bare lidt.

Det kan ikke være mig eller os unge, som de henvender sig til, og det samme kunne jeg sige om Socialdemokraternes store kampagne, der fører sig frem under parolen ’kommer du til Danmark, skal du arbejde’. For politikerne glemmer simpelthen, at tiden går, at vi nu er flere generationer af etniske første-, anden- og tredjegenerationsdanskere, der er vokset op sammen.

Vi har gået i vuggestue, børnehave, folkeskole, gymnasium og andre ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og har arbejdet sammen. Side om side. Skulder ved skulder.

Politikerne glemmer, at vi unge for langt de flestes vedkommende lever og altid har levet sammen i et helt almindeligt og jævnbyrdigt forhold. De glemmer, at jeg og titusindvis af andre unge er venner på tværs er religion og kulturel baggrund.

Politikerne glemmer, at vi er flere generationer, der aldrig har kendt til eller levet i et andet Danmark end det Danmark, hvor Hassan og Rasmus er ligestillede navne, hvor shawarma og hotdog er smeltet sammen til fællesfastfood, og hvor fodboldlandsholdet selvfølgelig kan have så forskellige navne som Nicklas Bendtner, Jores Okore og Yussuf Poulsen.

Men det værste ved kampagnerne er ikke deres triste og forældede budskaber. Det værste er, at kampagnerne som retoriske berlinmure på en studs kan polarisere mine venner fra mig og mig fra dem af mine venner, der har en anden tro eller baggrund end min egen kristne.

Det værste ved de kampagner er, at de tager de yngre generationer som gidsler. Unge med en muslimsk baggrund bliver fjendtlig- og mistænkeliggjort, og unge med en kristen eller ateistisk baggrund bliver indirekte taget til indtægt for de budskaber, som de danske politikere udbasunerer der, hvor vi alle mødes. Jeg føler en skam ved det, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved.

Forleden stod jeg og ventede på bussen i København og fik klasket ’stop naziislamisme’ lige i fjæset. Ved siden af mig stod en ung kvinde med tørklæde sammen med sine to børn.

Hvad skal hun sige til sine børn, når de vokser op i skyggen af sådanne budskaber, og hvad skal jeg sige til hende? At det ikke er mig, der mener det, og at en af mine bedste venner har kurdiske rødder og en anden amerikanske?

Jeg kan ikke forstå, hvorfor politikerne ikke selv kan se det.

Måske er vores politikere fra de to blokke i gang med et retorisk våbenkapløb, der er at sammenligne med den kolde krig og det, der er værre.

Måske er politikerne så forhippede på at vinde det kommende valg, at de glemmer, hvilke våben de bruger og udvikler i bestræbelserne på at nå dette.

Bragt første gang på pol.dk her.

Advertisements