Står Jesper Winge Leisner bag Jon Stephensen hetz på Wikipedia?

podcastimage-10027368

Radio 247 vært Torben Sangild skriver på Facebook:

Denne uges Wiki-værkstedet er speciel af flere grunde. Den handler om, hvad man skal gøre, hvis man har problemer med den Wikipedia-artikel, der handler om én selv.

Jon Stephensen oplevede i tre år at blive miskrediteret af en snedig bruger på Wikipedia og vidste ikke, hvordan han skulle få det stoppet. Vi kigger på, hvad man bør gøre i den situation og diskuterer anonymitet på Wikipedia.

Lasse Rimmer blev stoppet i at skrive artiklen om sig selv og synes i øvrigt, at den halter på mange punkter. Jeg tager ham i hånden og lover at forbedre den.

Og så er det altså her, jeg løfter sløret for brugeren Sincere, som er den person, der stod for at skrive negativt og løgnagtigt om Jon Stephensen. Kigger man på brugeren Sinceres opdateringer, peger alle pile på én bestemt person i dansk popkultur, gift med en kendt dansk filminstruktør. Hvis det ikke er ham, er det i hvert fald en, der er meget optaget af at sætte ham i et godt lys og hans konkurrenter i et dårligt lys.

Programmet blev optaget i sidste uge, og i denne uge har især kulturprogrammet AK24syv boret videre i sagen om Sincere og er kommet med yderligere afsløringer.

Lyt til radioprogrammet her. Lyt til de opfølgende udsendelser på AK 247 her, her og her.