Rejsebrev fra Grønland

10991286_10153154158191435_3454842232959829373_n

Af Henrik Saxgren på Facebook

Søndag havde jeg min sidste dag i bygden, Ilimanaq i denne omgang. Da jeg var til farvel-kaffemik hos Jakob kørte der noget Breaking News fra København på hans TV…

Om formiddagen havde jeg set to fangere stå langt ude på fjorden. Jeg gættede på, at den ene var Hans.
Store isfjelde lå længere ude i fjorden og fik farve og facon af den lave sol. Så der var ikke andet for end at finde et sikkert sted ved isfoden, hvor jeg kunne komme ud på fjordisen. Og så gå derud…

Og ganske rigtigt! Det var Hans (og en genbo med snescooter), der stod ved deres lille hul i isen og fiskede. Hellefisk og havkat.

”- Minus 35 grader”, sagde genboen, der havde beholdt styrthjelmen på. Og så spændte de ellers slæden efter scooteren og kørte ind til bygden. Jeg nåede lige at tænke, at der måske var plads til mig, men da jeg ville sige det, frøs ordene til is inde i min mund og tumlede bogstav for bogstav ud over min stivfrosne underlæbe. Den eneste lyd der kom fra dem, var den lyd det nu engang giver, når stivfrosne bogsatver eksploderer mod fjordis.

Så måtte jeg jo gå tilbage.

Reklamer