Velkommen til Vester Hjermitslev!

603700_10152376584408152_345799001220952104_n

Af Georgios Stefan Rieland Moyzakis

Okay, okay.. Jeg er nødt til at fortælle om dét her.

Jeg kommer fra en lille by ved navn Vester Hjermitslev med et indbyggertal på lige over 400 og en gennemsnitsalder på over 104 vil jeg gætte på. Vi taler halmballer, traktorer, én købmand som alle kender og et fodboldhold der er slået sammen med de to nærtliggende byer. Busforbindelser? Glemt alt om det. Vi kender stort set alle hinanden og selvom man er flyttet derfra for snart 10 år siden hører man tit “Går det godt i Aarhus?” Fantastisk by.

Efter en meget omdiskuteret og sørgelig skolelukning bliver ca. 100 flygtninge fra Syrien bosat i de tomme lokaler. Hvad gør mine gamle landsbytosser så? Brokker de sig? Er de bange?

Fællesdans med beboerne på skolen og beboere i byen her til aften – det bliver bare bedre og bedre!

De laver fandme et fodboldhold og kalder det V.H vs. F. C. Syrien, laver madklub på skolen, tilbyder dem arbejde og viser dem rundt i byen – Og hold nu kæft hvor er det stort! Jeg er sindssygt glad og stolt over, at en lille bondeby kan tage sig SÅ godt af mennesker der er nødsaget til at løbe fra hus og hjem fordi de regner med bomber. Ingen fremmedhad her, min ven. Alt du har læst i avisen passer ikke. Der hvor jeg kommer fra er vi alle i familie – Velkommen til Vester Hjermitslev!