Uffe Elbæk skriver i Politiken:
Det er ingen hemmelighed, at jeg får kvalme af at høre om konkurrencesamfundet og præstationskultur.
Det er som om, vi som nation har specialiseret os i at sparke nedad og så ellers skubbe resten helt ud til taberkanten. Så der kun bliver plads til dem med spidse albuer, konkurrence i øjnene og mig, mig, mig i hjertet.
For der bliver flere og flere af os, der ikke lever op til standardkravene til at være en god, aktiv, produktiv og værdiskabende borger i dagens Danmark.
Den ene dag er det de arbejdsløse, der får nytteløs-mærkatet i panden. Den næste dag er det danskere med anden etnisk baggrund. Så er det børn og unge, der har svært ved at leve op til de faglige krav i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Dagen efter er det Udkantsdanmark og med jævne mellemrum er det de offentlige ansatte.
Hvordan er det dog kommet så vidt?

You must be logged in to post a comment.