Resultatet af valget i Japan

141202155330-shinzo-abe-campaign---s040434717-story-top

Da Shinzo Abe overraskende udskrev det lynvalg, der blev afviklet i går søndag, havde den fragtmenterede opposition ikke en chance for at mønstre et alternativ. Abe ville sikre endnu fire år til at gennemføre sit ‘Abenomics’ program, herunder den kontroversielle mørklægningslov. Valget sikrede da også endnu et flertal for Abe’s parti LDP, der sammen med regeringspartneren Kōmei fik 326 mandater.

Men kigger man tallene efter er der dog andre tendenser at spore.

For det første gik Abe’s parti tilbage med to mandater, men da Kōmei gik 4 frem, gik de altså samlet frem med to mandater til de 326 i alt.

Den højreorienterede blok, herunder det småfascistiske parti Party for Future Generations, blev næsten udslettet. PLG fik fra 17 til blot to mandater og må forventes helt at forsvinde til næste valg ligesom People’s Life Party (PLP). Innovation Parti (JIP) fik samlet 41 mandater og har således bidt sig fast som det foretrukne nationalistiske parti.

Oppositionspartiet DPJ gik faktisk 11 mandater frem til 73. Men da den samlede opposition kun kan mønstre 96 mandater er de langt fra at kunne genvinde den magt som de kortvarigt havde efter valget i 2009.

141213-01

Valgets helt store vinder var Kommunistpartiet (JCP), der gik fra otte til hele 21 mandater. Partiet vinder stemmer på bl.a. kamp mod ulighed, anti-atomkraft politik og fortsættelse af den pacifistiske udenrigspolitik, som Japan er kendt for. En af de populære kandidater er rockmusikeren Saori Ikeuchi.

Som kuriosum kan det nævnes at Kommunistpartiet med 21 mandater nu har ret til at fremsætte lovforslag.

Japan har også et såkaldt Socialdemokraterne (SDP), der minder lidt om det danske SF. De fik to mandater.

De Grønne i Japan fik ingen mandater og er mest aktive ved lokalvalg. De har udsendt en meddelelse [på japansk] her.

Valgdeltagelsen på 52,2% er den laveste siden 2. verdenskrig.

japan2014

Læs også: Hvordan Abe tabte valget.

OPDATERET: Jyllands-Posten har en god leder om valget her.