Remee: Afrika-besøg har ændret mit liv

remeeartikelnyt

Kontrasten mellem livet i slummen og de ordnede og trygge forhold i SOS-børnebyen i Nairobi har gjort et stort indtryk på Remee, der netop er hjemvendt fra Kenya, hvor han har besøgt både det store slumområde i Nairobi og SOS Børnebyernes projekter i byen. Rejsen bød også på et uforglemmeligt møde mellem Remee og hans fadderbarn.

Da Remee tidligere på året blev udnævnt til ambassadør for SOS Børnebyerne, var en af hans opgaver at rejse til Kenya og overrække en donation på 50.000 kroner fra Edith og Godtfreds Kirk Christiansen Fond til SOS-børnebyen i Buru Buru i Nairobi. Han er netop hjemvendt fra rejsen.

”Vi havde nogle meget intense dage i Nairobi, hvor vi kom rigtig godt rundt om SOS Børnebyernes projekter. Det har været meget kontrastfyldt at komme fra de virkelig hjertevarme møder med mit eget fadderbarn Rei, der bor i børnebyen og har det rigtig godt, og til de helt barske oplevelser inde i den grotesk hårde slum, der findes i Nairobi. Det sidste var en virkelig brutal oplevelse,” fortæller Remee.




Læs hele historien på SOS Børnebyerne her.