Digteren Dylan Thomas ville være blevet 100 år i dag

dylan-thomas

Af Henrik Queitsch

Dylan Thomas ville være blevet 100 år i dag, hvis han altså ikke var død af druk i 1953. Tjek også Eggs Laid By Tigers anbefalelsesværdige album ‘This Red-Eyed Earth’ baseret på Thomas’ tekster, der selvfølgelig udsendes netop i dag.

Den walisiske forfatter Dylan Thomas ville være blevet 100 år i dag, hvis han altså ikke var død i 1953 under en oplæsningsturne i USA af leversvigt efter endnu en voldsom druktur. Ud over at være en brillant og dybt original digter levede han også den tørstige, kunstneriske outsider-myte ud til det yderste og var allerede en stjerne i sin samtid på trods af at hans forfatterskab ikke just kan beskrives som værende folkeligt. Gennemslagskraften skyldes bland andet, at han var en fremragende og flittig oplæser, der formåede at trænge igennem på det dengang dominerende radiomedie. Dylan Thomas’ digte og skæbne har gennem årene har en særlig plads i rockkulturen og et vedholdende rygte vil, at Bob Dylan har taget sin kunstnernavn efter ham, lige som han også var en del at The Beatles’ kunstneriske panteon på omslaget til ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’.




Læs mini portrættet i Ekstra Bladet her.

Reklamer