Wundergrund offentliggør hele programmet.
Billetsalget åbner i dag.
– Wundergrund er fremtidens danske musikfestival. Simpelthen fordi den opfordrer musikere og publikum til at forlade de gamle musikalske højborge og blande sig med hinanden. Det giver friske erfaringer. Forførende oplevelser. Politiken.
I dag offentliggør Wundergrund hele sin mangfoldige og sitrende palet af kunstnere, som udover Frisk Frugt, Selvhenter, Hans Abrahamsen og Iannis Xenakis blandt andet tæller Arditti String Quartet, der i 1995 uropførte avantgardekomponisten Karlheinz Stockhausens legendariske helikopterværk roterende over Holland i fire helikoptere. Årets udvidede Wundergrund-program er spækket med uforudsigelige koncertforløb, og allerede nu sidder forventningsfulde publikummer ved tasterne, når billetto.dk i dag kl. 12 sætter 100 billetter til salg til en impro-koncert med Lars Ulrich, Torben Ulrich og Søren Kjærgaard.
To ugers musikalsk mash-up!
I år byder Wundergrund festivalen på nye møder mellem performance, ny, eksperimenterende musik, installationer, film og en hel dags improvisationsmusik. Festivalen inviterer publikum til to forundringsfulde uger med musikalsk mash-up, der indtager københavnske venues fra 24. oktober til 15. november. I dag klokken 12 sættes festivalbilletterne til salg.
”Wundergrund er sat i verden for at præsentere musikalske strømninger på tværs af genrer og kunstarter. Vi vil gerne give publikum oplevelser, de ikke havde forventet og udbrede kendskabet til al den fantastiske nye, eksperimenterende musik, der lever i bedste velgående i det danske og internationale musikliv,” fortæller Wundergrunds kunstneriske leder Thorbjørn Tønder Hansen.
Enkelte udvandrede, mens de fleste jublede til verdenspremieren i Oslo på Simon Steen–Andersens opera Buenos Aires, der lander i Danmark på årets Wundergrund og vises i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og CPH:DOX den 15/11. Og som noget helt særligt byder Wundergrund i år på en koncert i intime rammer med Lars Ulrich og hans far Torben Ulrich samt Søren Kjærgaard på den nye teaterscene HAUT, ligesom ét af de helt store performanceikoner, irske JenniferWalshe præsenteres i samarbejde med kunstmusik-ensemblet SCENATET og SPOR festivalen. Programmet er spækket med stjerner, og i dag føjer festivalen flere uforudsigelige musikalske møder til.
Wundergrund sætter den verdenskendte kvartet Arditti String Quartet på programmet på DKDM, en nyskrevet opera afSteingrimur Rohloff og Morten Søndergaard præsenteres af Athelas. Derudover er der premiere på en ny performance afLilibeth Cuenca Rasmussen og Jacob Kirkegaard, og en hel dag på Spillestedet Stengade i bredt samarbejde medJazzDanmark, Spil Dansk Dagen, Dansk Live, Rytmisk Center og Musikparlamentet er reserveret til bands som Selvhenterog Jomi Massage.
Arditti til Danmark, elektronisk musik på klassiske instrumenter
Noget ganske fint og følsomt clasher med konfronterende elektronisk musik opført af klassiske instrumenter på Studiescenen på DKDM 29. oktober, når den verdensberømte Arditti String Quartet sammen med akkordeonisten Frode Haltli præsenterer musik af Hans Abrahamsen og den fransk/græske avantgardekomponist, Iannis Xenakis. Hans Abrahamsens følsomme og gribende værker er den perfekte kontrast til den Xenakiske vildskab, der skaber elektronisk musik på klassiske instrumenter. Efter koncerten denne aften er der drinks, lounge og artist talk.
Arditti String Quartet uropførte i 1995 Karlheinz Stockhausens banebrydende ’Helicopter Quartet’ ved at stige ombord i hver sin helikopter, som så cirklede rundt over koncertsalen, hvor publikum kunne følge den direkte transmission af lyd og billede. Se videoen her.
Uopdaget pionér præsenteres under stjernerne
Den 31/10, med udsigt til stjernehimlen i Dome of Visions, præsenterer Wundergrund og forfatteren MortenSøndergaard for første gang i Danmark siden 1993 den danske lyd- og videokunstner Knud Viktor, som gik bort sidste år. Wundergrund Festival har i denne anledning digitaliseret det audiovisuelle værk ’Akvarel’ fra 1970, en uopdaget klassiker i den danske eksperimentalfilmshistorie. Samme aften opføres en hommage til et legendarisk, elektronisk Iannis Xenakisværk ’La Légende d’Eer’ i en avanceret surround-opsætning i Dome of Visions cirkelformede bygningskonstruktion, nårReinhold Friedl fra det berlinske Zeitkratzer ensemble og kendt for sit samarbejde med Lou Reed som den første nogensinde har fået tilladelse af Iannis Xenakis’ datter til at fortolke værket. Aftenens rundes af til tonerne fra den elektroniske musiker Mads Emil Nielsen, bedst kendt som en del af den elektroniske duo Graf.
I år byder Wundergrund festivalen på nye møder mellem performance, ny, eksperimenterende musik, installation, film og en hel dags improjazz. Og igen i år gør festivalen sit yderste for, at publikum går forundringsfulde hjem fra de to ugers festival, der indtager Københavnske venues fra 24. oktober til 15. november. Som noget nyt rykker Wundergrund til Aarhus 18. november for at præsentere Simon Steen-Andersens nye opera ’Buenos Aires’ for det aarhusianske publikum i samarbejde med AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere.
Se hele programmet og køb billetter på www.wundergrund.dk
WUNDERGRUND FESTIVAL 24/10 – 15/11 2014 PROGRAM
Venues / Hofteatret, Jazzhouse, HAUT, SMK, Cinemateket, Literaturhaus, Den Frie, Spillestedet Stengade, Diamanten, Kunsthal Nikolaj, Koncertkirken, Studiescenen, Restaurant 1.th.www.wundergrund.dk
23/10 2014 kl. 17-19 Wundergrund Warm up! Performance og fernisering med Lilibeth Cuenca Rasmussen og lydkunstner Jacob Kirkegaard samt Mihret Kebede (multikunstner, ET)
Kunsthal Nikolaj, Nikolaj Plads 10, 1067 Kbh K.
24/10 2014 kl. 21 ÅBNING 2014: Performanceikon og nyt fællesværk, Jennifer Walshe, SCENATET, Jacob Kirkegaard, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Mihret Kebede.
Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18, Kbh K.
24/10 2014 STINA HASSE performance EO-L
HAUT, Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, 4. sal.
25/10 2014 kl. 20 SØREN KJÆRGAARD OG TORBEN ULRICH RELEASEKONCERT + ESBJERG ENSEMBLE OG JULIANA HODKINSON
Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18, Kbh K.
26/10 2014 kl. 22 IMPRO-KONCERT MED LARS ULRICH, TORBEN ULRICH, SØREN KJÆRGAARD, CLAUS BØJE OG PETER FRIIS NIELSEN
Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, 4. sal, Kbh K.
26/10 2014 kl. 19 JENNIFER WALSHE SOLOPERFORMANCE, SIMON CHRISTENSEN, PETE MORRISON, ROBERT SCHALLER
Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K.
26/10 2014 kl. 19.30 LEMUR & CRITICAL BAND MED LOTTE ANKER m.fl.
Literaturhaus, Møllegade 7, 2200 Kbh N.
28/10 2014 kl. 17-18 FIGURA ENSEMBLE & Jeppe Just Instituttet
Dronningesalen i Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 Kbh K.
29/10 2014 kl. 19:30 ARDITTI STRING QUARTET OG FRODE HALTLI: Hans Abrahamsen og Iannis Xenakis
Studiescenen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rosenørns Allé 22, Frederiksberg C.
30/10, 2/11 & 3/11 2014 TASTEFUL TURNTABLE, LARS OG NIKOLAJ KYNDE, METTE MARTINUSSEN
Restaurant 1.th., Herluf Trolles Gade 9, Kbh K
31/10 2014 kl. 17 ARDITTI STRING QUARTET fyraftenskoncert med værker af studerende fra DKDM
Studiescenen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rosenørns Allé 22, Frederiksberg C.
1/11 2014 kl. 20 FRISK FRUGT, MARK SOLBORG,CHRISTIAN SKJØDT,AXEL DÖRNER m.fl.
Koncertkirken, Blågårds Plads 6 A, Kbh N.
7/11 2014 kl. 19 ‘BABEL’. En opera af Steingrimur Rohloff og Morten Søndergaard med Athelas Sinfonietta Copenhagen. Premiere 7/11 kl. 19:00. Spiller 8.11 samt 11/11, 12/11,13/11,14/11 og 15/11 kl. 20:00.
Hofteatret, Christianborgs Ridebane 18, 1218 Kbh K.
14/11 Kl. 18.00 og 18.45 SIMON STEEN-ANDERSEN ’RUN TIME ERROR’
Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø.
15/11 kl. 16 FINALE 2014: SIMON STEEN-ANDERSEN ’BUENOS AIRES’ med Neue Vocalsolisten Stuttgart og asamisimasa
Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 Kbh K.
Billetter på www.wundergrund.dk
Wundergrund i Aarhus!
18/11 2014 SIMON STEEN-ANDERSEN ’BUENOS AIRES’ præsenteres i samarbejde med AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere.
Granhøj Dans, Klosterport 6, Aarhus.