Venstre vil lukke Cinemateket

10691701_1475643002711945_361545795_n

Af Christian Braad Thomsen, filminstruktør, producent, forfatter

Med forslaget om at nedlægge Cinemateket demonstrerer Venstre for alvor sin kulturløshed. Cinemateket er det eneste sted, hvor man kan opleve filmens klassikere. Og uden historisk bevidsthed dør filmkunsten, sådan som vi ser det i disse år. At nedlægge Cinemateket ville svare til at nedlægge Statens Museum for Kunst, Det kgl. Teater eller Det kgl. Bibliotek.

Tværtimod burde Filminstituttets personale forpligtes til jævnligt at besøge Cinemateket for at udvide deres snævre opfattelse af film, ligesom Venstres folketingsgruppe trænger til et ophold på en af de højskoler, der tidligere sikrede partiets åndelige ballast. I dag er højskolen afløst af handelsskolen.

Du kan følge Christian Braad Thomsen på Facebook her og på Wikipedia her.

Foto: Grand Teatret.