En kulturpolitisk kommentar om Danmarks Radio

Asger_Schnack_596052a

Af Asger Schnack, forfatter og forlægger

Jeg må indrømme, at jeg er nået til en for mig selv overraskende erkendelse: Det ville ikke røre mig det mindste, hvis DR blev nedlagt. Hele institutionen. Det er meget mærkeligt, for jeg har altid været en stor tilhænger af Danmarks Radio; min far var ansat i DR (Statsradiofonien) i mange år; jeg selv har tjent store dele af min livsindkomst i DR, jeg har ikke tal på, hvor mange udsendelser jeg har bidraget til eller medvirket i; mennesker, jeg har kendt og respekteret højt, har været ansat i DR; jeg har følt, at der var en mening med DR. Men nu – jeg føler ingenting andet end skam. Det er mange år siden, jeg har haft et tv, men så kan man jo se DR på computeren. Hvis jeg går ind på DR, har jeg med næsten sikkerhed set udsendelsen før, selv om jeg kun sjældent ser tv. Radioen er blevet til samtaleprogrammer; de interesserer mig ikke. På et tidspunkt skilte man sig af med alle medarbejdere, der havde en vis alder (og erfaring). Ved en senere fyringsrunde svarede tillidsmanden på spørgsmålet om, hvem der var blevet fyret: ”Alle, der har læst en bog.” Det blev derefter. Alligevel forsvarede jeg pr. automatik institutionen. Det gør jeg ikke mere, for der er ikke noget at forsvare. I går tillod jeg mig så på Tore Leifers væg lidt usædvanligt at kommentere en efter min bedste overbevisning tåbelig video (en slags annonce for Kunstquiz) med disse ord: ”Er du klar over, at jeres program er det eneste program på DR, der handler om kunst. Det vil sige, at i stedet for et program om kunst får befolkningen et program, der er 100 % meningsløst og stupidt.” Hertil svarede Tore Leifer: ”Nej, ikke 100 %. Måske denne lille video, men ikke resten af programmet.” Det kan han jo mene, selv om jeg er uenig. Jeg mener, at hele programmet er 100 % meningsløst og stupidt. Så kom Adrian Lloyd Hughes ham til hjælp med følgende kommentar: ”Hvem er Asger Schnack? Og hvordan tæller han til 100?” Se, det var jo et interessant argument. Fordi jeg ikke er ”nogen”, skal jeg bare holde min kæft. Men jeg kan godt tælle til 100. Og jeg er 100 % færdig med DR. Alt, hvad der bliver produceret, er dybt tåbeligt. I konkurrencen med de kommercielle kanaler har man gjort DR dummere i stedet for omvendt at understrege forskellen ved at højne niveauet. Det havde været muligt, selv om niveauet var højt. Man havde tidligere som borger i DK visse følelser over for institutioner (som man tog for givet) – postvæsenet, DSB, Danmarks Radio. Alt dette er forsvundet, man hader det, der er tilbage af de institutioner, man forbandt med Danmark. På få år har liberalismen udslettet væsentlige dele af dansk kultur. Nu hedder det markedet; og så ved vi, at noget forsvinder. Indholdet, om jeg så må sige.

Opdatering:

Jeg vil gerne følge op på min kommentar fra i går om DR. Den var ikke en opfordring til at nedlægge DR, som nogen fejlagtigt mente, men en sørgmodig erkendelse af, at det ikke ville røre mig det mindste, hvis DR blev nedlagt. Mine følelser over for DR har ændret karakter fra respekt til foragt. Min opdatering var sådan set heller ikke et angreb på programmet Kunstquiz, endsige dets redaktør og studievært – selv om især sidstnævnte opfattede det sådan og svarede igen med overraskende energi. Jeg mener stadig, at programmet er 100 % meningsløst og stupidt, og at det intet har med kunst eller egentlig kunstformidling at gøre. Det er et rent underholdningsprogram på linje med andre DR-programmer: Smagsdommerne, Antikduellen, Auktionshuset, Guld på Godset, Hammerslag, Kender du typen?, Kvit eller Dobbelt, Melodi Grand Prix, X-Factor, jeg kender ikke dem alle. Der er også Den store bagedyst, men det har jeg aldrig set. Det, der er fælles for disse programmer i forskellig dosering, er: KONKURRENCE; HVAD ER NOGET VÆRD?; AMATØR I PROFESSIONELS ROLLE; SMALLTALK; NEJ, HVOR ER DE RIGE! Det er ingredienserne, der mikses på forskellig måde. Men nu har Kunsten og Livet (i deres inderste kerne) ikke noget med konkurrence at gøre, eller med hvad noget er værd, og amatører er nu en gang amatører (på godt og ondt), smalltalk kan være okay i telefonen, men ikke på landsdækkende tv (eller i radioen!), og suset ved (eller misundelsen over) at se de riges boligindretning, eller hvad det nu er, er ikke noget, nogen mennesker kan bruge til noget som helst. Alle disse programmer – inklusive Kunstquiz – er 100 % meningsløse og stupide. Så spørger Marie Helleberg (på Tore Leifers væg): ”Skal det nu være slut med fis & ballade?”. Nej, selvfølgelig ikke. En quiz kan være sjov – én gang om året. Til julefrokosten eller på BogForum. Men det, vi taler om, er SELVE PROGRAMMET. Det er SELVE DR. Der er ikke andet. Så er der sport, hvortil der findes særlige programmer (!), nyhedsudsendelser (vi har fået nyhederne på nettet), debatprogrammer med eksperter (!), der udtaler sig, som om de ved noget bag kulisserne eller om fremtiden – hvilket de ikke gør. Så er der film (dem har vi set), og serier (som vi ikke bare har set én gang, men flere gange – men selvfølgelig, der bliver jo hele tiden født nye mennesker, og måske en dag sidder der et barn, der ikke har set Barnaby). Hvis ikke der er lagt en KONKURRENCE direkte ind i programmet, ligger den der indirekte, som fx i Auktionshuset, hvor der udkæmpes en konkurrence mellem de forskellige samtidige historier. Nu er vi på Sydfyn for at besøge … Hov, så er vi i Aarhus … Nu er vi i København. Så fortsætter vi på Sydfyn. Nu er vi sandelig i Aarhus etc. Det gør det virkelig spændende at følge med. Nej, det gør ej! Det er en misforståelse. Alle disse programmer, deres inderste tanke og idé, er nonsens. Anderledes udtrykt: 100 % meningsløshed og stupiditet. Radioen er en endnu større tragedie, for her var udsendelser med manuskript, forberedte og instruerede, radiofoniske essays og eksperimenter (radio som kunstform), som nu er erstattet af SMALLTALK.

Epilog

Afsluttende kulturpolitisk kommentar: I omtalen af min person ovre hos Leifer og Lloyd efter min opdatering om DR var det mest brugte skældsord ”gammel”. Jeg vil nu lytte til The Lake, mens de ”unge” følger med i Kunstquiz.

Du kan følge Asger Schnack på Facebook her, på det personlige web site her og på Wikipedia her. Asger udgiver bøger på Asger Schnacks Forlag som du kan følge her.

Foto: Peter Hove Olesen.

Reklamer