Af Ronnie Rocket, Berlin/Tisvilde
Når man holder sommerferie handler det om at slappe af. Men det handler også om at spise og drikke godt. Og gerne så lækkert muligt.
Hvis man holder ferie i Danmark kan man med fordel handle ind i Netto, hvor “Løgismose Udvalgt” produktprogrammet efterhånden er så omfattende at man næsten kan leve af det alene. Supermarkedseventyret begyndte vist med en pakke gourmet smør.
Her er nogle bud på hvordan du kan forkæle dig selv og dine omgivelser med lækker sund og varieret Løgismose mad og forskellige, herlige drikke i tre dage.
Dag 1
Morgen
- Morgenkaffe brygget af friskmalede hele kaffebønner fra Løgismose
- Æblemost med ingefær
- Skyr med hindbær, rabarber og vanilje
- Honningristet müsli
Løgismose Mejeri har igennem de sidste 10 år haft et venskabsmejeri på Island. Mejeriet hedder Mjölka og ligger i Reykjavik. Familien som startede mejeriet kommer og besøger os et par gange om året og de medbringer altid deres nationale mejeriprodukt Skyr. Skyr er meget lig den danske kvark, forskellen skal findes i den specielle mælkesyrekultur som islændinge anvender. På Løgismose Mejeri fremstiller vi vores skyr med den originale islandske skyr kultur.
Frokost
- Friskrørt sommersalat af radiser fra den lokale gårdbutik og økologisk rygeost
- Et skykke hjemmebagt rugbrød med pålægchokolade til de små og andre søde tænder
- En portion økologisk koldskål med kammerjunker
- En ice latte til hver
Der høres første gang om rygeost i Danmark i begyndelsen af det 18. århundrede, og det på Fyn. En rum tid er gået siden da, men med Løgismose rygeost på Fyn er det lykkedes at holde hævd i de gamle traditioner på mere end én måde. Når man besøger Løgismose Mejeri, hvor produktionen af rygeost foregår, er det indlysende, at hele processen, behandling af mælk, rygning osv. – vidner om dyb respekt for nedarvede metoder inden for et fag, som givetvis ikke findes andre steder i Danmark.
Aften
- Fingersnacks med pesto rosso, græsk feta og breadsticks
- Hjemmelavede grillburgers med hakket oksekød efter denne opskrift fra DR Ultra
- Frisk salat med grøntsager fra den lokale gårdbutik med tern
- Dertil 3 liters Løgismose Rødvin (serveret fra køleskabet), så der er nok til alle
Med den gode smag for øje lancerer Løgismose nu dansk hakket oksekød, lavet på kød fra kødkvægs racer. Kødkvægsracer er bl.a. Hereford, Limousine og Angus, der alle er kendt for deres udsøgte smag. Men racerne gør det ikke alene. Vores kokke har i samarbejde slagterne fra Himmerlandskød A/S fundet frem til den kombination af udskæringer, der giver den bedste smag og struktur for hakket kød. Derfor hakkes Løgismose oksekød udelukkende af rene muskeludskæringer fra f. eks. tykkam og bov. Som bekendt har bøffer og steaks den bedste smag hvis de er velmarmorerede. Dette gælder også for hakket kød, derfor justerer vi fedtprocenten og dermed smagen med marmoreret kød fra brystet.
Natmad
- Stort ostebord med Vesterhavs Danbo, Blå Ost, Lynghede Lagret og Svensk Emmenthaler (sic!)
- Figen og valnød ostetilbehør
- Dertil 3 liters Løgismose rosévin* så festen kan fortsætte efter børnene er lagt i seng
*Tip: Køb rigeligt ind, hvis du ser den – den kan meget nemt være udsolgt!
Vi spiste den gode mad til lyden af denne gode musik.









You must be logged in to post a comment.