Den nye medieaftale er i hus

Samtlige partier i Folketinget er nået til enighed om, hvordan licenskroner skal bruges i de kommende år.

Her er nogle af hovedpunkterne i medieaftalen, der rækker frem til 2018:

– Danmarks Radio skal styrke indsatsen over for de unge, herunder nyheder, videnskab og satire.

– DR forpligtes til at udlægge produktion til uafhængige producenter for 300 millioner kroner i gennemsnit hvert år. Det er en stigning i forhold til tidligere.

– Andelen af dansk musik på tværs af DR’s platforme forventes at ligge på 39 procent.

– Licenstilførslen til DR falder med aftalen med 74,9 millioner kroner om året, fordi erhvervslicensen afskaffes. I det første år kompenseres der for noget af nedgangen gennem ubrugte licensmidler.

– DR og TV2 Danmark A/S skal engagere sig i dansk film for 65 millioner kroner årligt.

Reklamer