Vi stiger alle sammen på toget og kører i hver sin retning, og vi aner ikke, hvor vi ender. En digtsamling med tog og togrejser som gennemgående motiv. Læs anmeldelsen i Politiken her.

S-maskinen

S-maskinen er bedst
Så fin og futuristisk på sit spor
Helt rettet mod det punkt
Hvor energien er brugt op
Den damp som endnu ligger presset
I de store kedler der venter
På forvandlingen af vand til damp
Og slippes løs med rolig hånd
Lidt efter lidt til uhyret frit kan
Glide frem i al sin magt og vælde
Og synge teknologiens pris
Og bringe sin last af dødelige
Til himlens port eller Glumsø
Slagelse, Korsør og andre fjerne steder
Men endnu venter, venter, venter
Med små damptutter hist og her
En underfundig syden fuld af meldinger
Om de store svinghjuls kraft og
Dampens længsel så rasende
At hjulene må rundt og rundt
Uden at få fat
Uden at kunne
Indtil bid og rytme forenes
Og det store lokomotiv går fremad
Selvbevidst og stolt og stift
Som det der gror i ens egne buksers
Mørke og først bliver normalt når dampen
Er brugt op og svinghjulets rasen
I den tomme luft kan tages for hvad
Den er uden at miste det mindste
Af sin magi.

[Kilde]