Engang for snart mange år siden i de glade Blender-dage blev jeg kontaktet af Maria Theessink, der arbejde for et nyt band, som hun syntes jeg skulle høre. Hun sendte derefter en cd (det var før mp3) med nogle demooptagelser, som viste sig at være rystende gode. Et par dage efter tog jeg toget til Århus (det hed den dengang) og tilbragte en dag i Feedback-studiet med bandet under optagelserne til deres debutalbum. En plade, der for mig stadig står som et af de bedste danske debutalbum nogensinde (selv om de siden om muligt blev endnu bedre), og jeg er glad for at jeg stærkt insisterede overfor salig redaktør Torben Bille, at den skulle med på listen over de 50 bedste danske album, da vi lavede den sidste udgave af Politikens Dansk Rockleksikon. Siden har jeg hørt dem utallige gange i efterhånden mange forskellige konstellationer – ofte med oplevelsen af at høre verdens bedste band lige nu – og sjældent, hvis nogen gange, har jeg lagt øre til et orkester som i den grad opfinder sig selv på ny hver gang. De lyder aldrig som nogen andre, heller ikke sig selv. Også her til aften i Koncerthusets studie 2 i en helt rå og enkel version med bl.a Henriette Sennenvaldt på trommen (ja, det er ental) og Sara Saxilds bas som ledende instrument. Brillant. Igen. Og bandet jeg taler om er selvfølgelig Under Byen.
Bongorama.dk 