Hvis Danmark er vores hjem, er Europa vores villavej

AnsvarForEuropa

Af kultur- og kirkemininster Marianne Jelved og spidskandidat til Europa-Parlamentet Morten Helveg

Europadagen er en god anledning til at lade den nationale selvtilstrækkelighed fylde lidt mindre for en stund. For det at være dansker betyder jo ikke, at man ikke samtidig kan være europæer.
Glem nu den nationale selvtilstrækkelighed! Den danske stat og nation er resultatet af et intimt og historisk samspil med resten af Europa. At være dansker er at være europæer.

Vi danskere elsker vores nationale sejre – som i 1992 i EM i fodbold og i 2013 i det internationale melodigrandprix. I morgen skal danske Emmelie de Forest åbne melodigrandprixet, når nogle af de største sangtalenter fra alle europæiske lande dyster mod hinanden. Det er en dejlig tradition, som de fleste europæere følger med spænding. Alle hepper vi på vores eget land.

Når vi europæere kæmper mod hinanden, bliver det for alvor sjovt. For på tværs af grænserne har vi ualmindeligt mange ting til fælles. Fælles historie med fjendskaber og alliancer bag os.

Nationale særkender, men alligevel er vi alle sammen født af den europæiske kulturarv. Hvis man er i tvivl om, hvor meget vi faktisk har til fælles, skal man blot opholde sig noget tid uden for Europa.

Så kan man se forskel! Europa har fostret tænkere og personligheder fra Aristoteles og Augustin til Luther og Locke, der har præget og fortsat præger verdenshistorien. Økonomisk har Europa været et sandt mirakel i de sidste 200 år.

Den industrielle revolution etablerede Europa som verdens absolutte økonomiske centrum, og efter Anden Verdenskrig har vi udviklet en økonomisk samfundsmodel, som størstedelen af verden beundrer, nemlig de sociale velfærdssamfund med en fri markedsøkonomi.

Begge dine kronikører er pæredanske, og vi er stolte af vores fædreland. Men samtidig føler vi os oprigtigt som europæere.

For at være dansker og være europæer er ikke hinandens modsætning – tværtimod. En stor del af vores kultur, vores måde at leve på og vores demokrati er opstået ved, at vi har importeret impulser udefra og omsat dem til særegne danske traditioner.

Juletræet og kristendommen. Pilsneren og grillpølserne. Demokratiet og ytringsfriheden. Alt sammen er det kommet fra andre steder i Europa, men alligevel er der noget særligt og dejligt dansk ved disse ting. Og en masse andre i øvrigt.

Lad os tage demokratiet som eksempel.

I Danmark har vi en helt særlig demokratiforståelse, som går på to ben.

For det første har vi det formelle demokrati, hvor borgerne vælger deres repræsentanter til kommunalbestyrelser, regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet.

Det er det, vi kalder folkestyret.

For det andet har vi et deltagelsesdemokrati, som i meget høj grad kommer til udtryk ved de mange foreninger, vi danskere er en del af. Fodboldklubben, andelsforeningen, vælgerforeningen, personaleforeningen, kunstforeningen, patientforeningen, antenneforeningen for bare at nævne et udsnit. Her lærer vi at omgås hinanden, at gå i dialog, at finde fælles forståelser og kompromisser.

Derfor er det så vigtigt, at alle i Danmark føler sig som en del af det danske nationale fællesskab og føler sig repræsenteret af det danske demokrati. Uanset om der er tale om slagteriarbejderen, der lige har mistet sit job, den universitetsstuderende i hovedstaden eller flygtningebarnet, der er blevet voksent.

Men hvad har alt det med Europa og EU at gøre? Jo, selvom det nationale danske fællesskab er essentielt, må vi samtidig anerkende, at internationale fællesskaber får stadigt stigende betydning.

Mange har været på udveksling under studierne, andre arbejdet i kortere eller længere tid i udlandet og atter andre deler måske arbejdsplads eller opgang med folk fra andre lande.

Det at være dansker betyder ikke, at man ikke samtidig kan være europæer.

Ligesom man både kan være dansker og københavner, vestjyde eller bornholmer.

Og far, søster, ven, holdkammerat.

Langt de fleste af de sociale og politiske fællesskaber, som alle mennesker indgår i, står ikke i modsætning til hinanden.

De er tværtimod hinandens forudsætning og styrke. Hvis Danmark er vores hjem, er Europa vores villavej.

I dag er det europadag. Det er dagen, hvor vi fejrer, at vi de seneste snart 70 år har haft fred på det meste af kontinentet.

Før det ligger århundreder med konstante stridigheder, blodige krige og evige fjendskaber. Alt dette har EU ændret.

For EU har været en historisk set enestående succes, som har skabt forsoning mellem tidligere fjender og økonomisk integration og en ramme for demokratisk samarbejde mellem forhenværende rivaler.

EU’s opbygning tilbyder en helt ny måde at løse konflikter, overkomme uoverensstemmelser og stræbe efter fælles løsninger på. I EU går vi i dialog med hinanden, vi forhandler, og vi lærer af hinandens erfaringer. Det er fundamentet for hele tiden at kunne komme med løsninger på nye udfordringer.

Dermed er den europæiske model også fremtidens model. For gennem den europæiske model har vi metoderne og redskaberne til også at komme med løsninger på de udfordringer, vi endnu ikke kender til. Vi har evnerne til at bestige de bjerge, vi endnu ikke har kortlagt, og vi har metoderne til at forsone de krige i verden, der endnu ikke er brudt ud.

Derfor er det helt afgørende, at vi fortsætter med at engagere og involvere os i det europæiske samarbejde. Og Danmark skal med helt ind i kernen.

Herhjemme skal vi ikke begynde at diskriminere andre EU-borgere som eksempelvis østeuropæiske borgere. Det vil underminere hele den europæiske idé, som i årtier har holdt freden i Europa på plads.

Men på europæisk niveau skal vi også gøre en seriøs indsats for at få EU tættere på borgerne. Valgdeltagelsen skal være lige så høj til Europa-Parlamentsvalg som til folketingsvalg. Danske vælgere skal kunne se en lige linje mellem deres kryds og deres repræsentant i Europa- Parlamentet. Samtidig skal vi gøre en markant indsats for at styre det europæiske civilsamfund, kultursamarbejdet og forståelsen på tværs af grænserne. Eurovision, Champions League i fodbold og maden binder os sammen. Det samme gør demokratiet og menneskerettighederne.

Og meget andet.

Vi danskere har brug for Europa. For alene kan vi ikke løse de store udfordringer, vi står over for i dag med klimaforandringer, økonomisk krise og grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig mener vi, at Danmark har noget, Europa kan lære af. Nemlig en fællesskabsfølelse på tværs af sociale lag, køn, aldersgrupper, fritidsinteresser og så videre.

Den fællesskabsfølelse skal vi dele i EU.

Ikke nedbryde den med frygt og fordomme om hinanden og om motiverne til at rejse og arbejde i andre lande.

Det var jo et af målene med vores samarbejde over grænserne. For vi europæere har så utroligt meget til fælles. Og vi har brug for hinanden. Radikale Venstre tror på Europa.

[Kilde]