Man skal ikke straffe dem, der er gået den gale vej i livet, men nænsomt hjælpe dem til at finde deres rette hylde

larsbarfoed

Af Arne Herløv Petersen

Pu Yi, der først var Kinas sidste kejser og derefter kejser i den japanske lydstat Manchukuo, blev efter kommunisternes magtovertagelse gartner i parken om det tidligere kejserslot. Og det var i virkeligheden det, han altid havde ønsket, det han havde drømt om at blive, da han var barn. Han kunne jo ikke gøre for, at han var født ind i den forkerte familie til at blive gartner.

Det er det, jeg kalder en civiliseret holdning. Noget bedre end bål og brand og offentlige henrettelser. Man skal ikke straffe dem, der er gået den gale vej i livet, men nænsomt hjælpe dem til at finde deres rette hylde.

Når vi kan konstatere, at Helle Thorning og Bjarne Corydon er mere på vildspor end nogen andre socialdemokratiske ledere har været, at de har forvildet sig længere bort fra den rette vej og ud i det blå vildnis, så skal vi ikke bundte dem sammen og sænke dem ned i en forladt kalkmine. Vi skal sørge for, at de får den stilling, de er bedst egnet til. Helle Thorning kunne utvivlsomt blive en rigtig god bureaukrat nede i Bruxelles. Corydon kunne blive en effektiv leder af Dansk Industris sekretariat, og i den stilling ville det ikke være nogen ulempe, at han tilsyneladende har en stenklump der, hvor hjertet sidder hos de fleste mennesker.

Thulesen Dahl ville gøre udmærket fyldest som personalechef inden for skotøjsbranchen. Nydeligt klædt, nydeligt smil, fnugfri og affabel. Ingen skæl på skuldrene, ingen rindende øjne eller brændevinsånde. Så upersonligt fejlfri som en voksmanequin.

Brian Mikkelsen ville sikkert være fortrinlig til at rende rundt i korte, hvide bukser som træner for lilleputholdet i en fodboldklub. Margrethe Vestager ville gøre sig som oldfrue på en herregårdspension.

Messerschmidt kunne blive smørtenor og give den hele armen i “Sommer i Tyrol”. Løkke kunne få en bodega at bestyre. Claus Hjorth ville være skrækindjagende som udsmider. Jens Rohde kunne sælge blå balloner i Tivoli.

Men så er der jo Lars Barfoed. Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig andet, han ville egne sig til, end at blive stillet op som havenisse foran en af disse palæer med sorte glaserede teglsten på taget. Men hvem ved, måske kunne han avancere til kravlenisse på Amalienborg.