Love Shop koncerter og nyt album?

Danske Love Shop fortsatte på det glimrende album “Skandinavisk Lyst” (2012) trods den umanerligt hårde skæbne livet bød bandet efter at først Hilmer Hassig (1960-2008) og siden Henrik Hall (1948-2011) begge gik bort. Nu har Love Shop annonceret 5 koncerter i det danske efterår – og det kunne måske godt indikere, at det 10. album er på vej fra bandet. Koncerterne er i hvert tilfælde det første tegn på, at livet går videre (heldigvis) i kærlighedsbutikken. Og inden efteråret oprinder, er bandet også på plakaten til Kents koncert på Rosenborg Eksercerplads sammen med bl.a. The Raveonettes.

De (indtil videre) 5 annoncerede koncerter er:

23.10 FERMATEN – Herning City
24.10 POSTEN – Odense
25.10 STUDENTERHUSET – Aalborg
30.10 VERSHUSET – Næstved
31.10 TRAIN – Aarhus
01.11 STORE VEGA – København

Her er “Kvælertag” fra “Skandinavisk Lyst” og så ses der frem mod nye toner i 2014…?