Af Erik Jensen
I gang med de sidste gavekøb? Eller stadig lidt i tvivl? Gå for vinyl! Den bedste måde at høre, at bruge, at støtte musik og musikelskere på.
I år med så vanvittig mange gode udgivelser som i 2025 er det endnu mere oplagt end sædvanligt og det vil jo sige noget.
På 24/12 har vi gjort det hele let for dig ved at kåre årets ti bedste album. I dag er det den internationale liste, i morgen med lidt held den danske.
Øverst på juletræet stråler naturligvis Rosalía og ‘Lux’. Det er vi trods alt enig med alle danske journalisters internationale yndlingsmedie, The Guardian, i, har jeg lige set i dag. Men det er heller ikke til diskussion på nogen som helst måde.
Lux har vi gjort en del ud af tidligere på måneden her på kanalen, så derfor er billedet i dag af den lige så sikre toer, S.G. Goodmans mesterlige ‘Planting By Signs’.
Liste herunder…. og god jagt med de sidste runde gaver i firkantet indpakning. Kan det blive bedre? Næh……..
Rosalía Lux
Ikke bare årets, men måske årtiets album. Et lysende begavet, sanseligt, dybt melodiøst og lysende mesterværk, der elegant mixer klassisk med pop, flamenco og sådan cirka alt andet. Uden at miste noget af det. Så betagende, at det er nærmest umuligt at høre noget som helst andet.
S.G: Goodman: Planting By Signs
Når hende her er bedst, er hun formidabel, som vi igen så det i Tønder i år. Bedste album, fremragende sange med lysende klare melodier og et helt særligt drive om for eksempel at stoppe nogle møgunger i at tæske en skildpadde til døde.
Robert Plant: Saving Grace
Han bliver ved at udfordre sig selv og overraske alle os andre med alt det, han kan finde frem fra sangskattens fjerneste hjørner og hive frem i lyset med imponerende vitalitet og påtrængende vigtighed.
Charles Lloyd: Figure in Blue
Jazz, der rækker tilbage og frem, roligt og uroligt, smukt og kaotisk. Fordømt godt uanset, hvor vi er.
Mavis Staples: Sad and Beautiful World
Smukkeste soul, så roligt, så erfarent, så alligevel vibrerende og nødvendigt i den verden, vi lever i.
Pulp: More
Årets mest overraskende comeback for mig. Pulp, når de er bedst med friskhed, pop, rock, spidse tekster og Jarvis Cocker’hed omsat til vedkommende musik.
Lily Allen: West End Girl
Hvorfor er skilsmissealbum bare altid mere påtrængende end glade forelskelser? Fordi smerten er tungere for sjælen og måske bedre at skrive vedkommende på? Lily Allen gør det med vanlig charme og finesse på et bittert, men forløsende flot udspil.
Rodney Crowell: Airline Highway
En af countryens grand ol’ men står forrygende stærkt på årets album. Et af mange dementier af forvrøvlede fordomme om, at alder arbejder imod dem, der har noget at byde ind med i musk. Og det har Rodney Crowell i den grad stadig. Sine langtidsholdbare sange, ikke mindst.
Annie and The Caldwells: Can’t Lose My Soul
Leder du efter den der fede soul med følelse, velspillet og opløftende som en hel koncert med gospel? Så behøver du ikke lede længere. En opmuntrende bombe for både sind, sjæl og krop.
bongorama.dk 