Det var en anden tid

Af Leif Lønsmann

REPATRIERING

”Umenneskelig vil man ikke være, og menneskelig tør man ikke være – af hensyn til konsekvenserne!”.

Ordene er justitsminister K.K. Steinckes fra et radioforedrag om ”Emigrantspørgsmålet i Danmark” i Danmarks Radio onsdag den 21.april 1937.

I foredraget causerede Steincke om dilemmaet ved på den ene side at ville hjælpe mennesker i nød og på den anden side forhindre den såkaldte ”invasion” af fremmede, der truede med at ”oversvømme” Danmark. Danmark var forpligtet af internationale traktater til at beskytte udlændinge, der af forskellige grunde var truet i deres hjemlande, men frygtede at disse internationale traktater ville gøre det umuligt for Danmark at skille sig af med kriminelle asylsøgere og andre såkaldte ”forbryderiske Elementer”.

Steincke slog i sit foredrag fast, at den internationale asylret efter hans formening ikke var en ret for de enkelte truede fremmede til at opnå ophold i Danmark, men alene dækkede landenes ret til at give dem beskyttelse. Altså ikke en ret for de flygtende, og ikke en pligt for landene. På den baggrund var han klar til at tolke de internationale traktater på en måde, der gjorde det muligt og forsvarligt at sende de fremmede ”flygtninge” tilbage til det land, hvor de havde statsborgerskab.

I det konkrete tilfælde gjaldt det 1512 flygtninge fra Tyskland, heraf 845 jøder, 221 socialdemokrater, 156 ”landflygtige Aandsarbejdere”, 118 kommunister og 200 børn.

Det var en anden tid…