Af Arne Herløv Petersen
Vi lever i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Mange af mine fb-venner bor og arbejder i andre lande. Når jeg ser mig om i min familie og i venners og bekendtes familier, er det slående, så mange af de unge, der har fundet en kæreste fra et andet land. Verden bliver knyttet stadig tættere sammen, og det synes jeg er godt. Jeg ville ikke selv have undværet alle mine rejser og langvarige ophold i andre lande. Denne globalisering vil fortsætte. Vi er i stadig stigende grad forbundne kar, og vandet vil fordele sig ligeligt i karrene.
Men det, vi synes er godt for os selv, må vi også unde andre. Hvis det er godt for os at bo i et andet land, er det også godt for de andre at komme her.
De kan ikke være her allesammen, siger de så. Vi kan ikke tage mod hele verdens befolkning.
Nej, selvfølgelig kan de ikke være her allesammen. Men hvorfor skulle de også det?
I en verden med mere lighed, mere fred og demokrati, mere tryghed og gode muligheder for alle i alle lande, ville der nok være nogenlunde lige mange, der ville rejse til og fra hvert enkelt land.
Problemet opstår, når vandstanden er så forskellig i de forbundne kar. Når der er rigdom og overflod det ene sted, fattigdom, krig og nød det andet.
Derfor består løsningen i at skabe en verden, hvor der ikke er den ulighed.
Det kan godt lade sig gøre. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men ikke på casino-kapitalismens betingelser. Ikke hvis vi fortsætter med et sindssygt forbrugerræs, med et system, der som Piketty påpeger af sig selv skaber mere og mere ulighed, så én procent af verdens befolkning har tilranet sig halvdelen af verdens rigdom, med rovdrift på naturen, med krigspolitik i stedet for fredspolitik.
Vi skal ikke give op, fordi det er svært at løse problemerne. Vi skal huske på, at det ikke er Gud, der har givet os vores økonomiske system. Det er skabt af mennesker. Og alt, der er skabt af mennesker, kan ændres af mennesker. Hvis vi vil.
Hvis vi fordeler verdens goder ligeligt, er der nok til alle. Det bliver der så ikke ved med at være, hvis befolkningstallet bliver ved med at stige ukontrolleret, men det viser sig heldigvis, at ligestilling mellem kønnene, arbejde og uddannelse er vejen til at mindske befolkningsstigningen, så det er den vej, vi skal gå.
Vi skal have visionerne og viljen til at føre dem ud i livet. Det betyder, vi ikke kan forbruge så uhæmmet. Men vi vil få et bedre liv. Og vi vil undgå, at uligheden fører til eksplosioner og uhæmmet tilstrømning – som det har vist sig, vi ikke kan holde ude – med kaos til følge.
Det er det, vi skal gøre. For hele verdens skyld. Og også for vores egen skyld. For at vi og vores efterkommere skal kunne leve i en bedre verden, men plads til alle, med tryghed og tilstrækkelig velstand, med arbejde, bolig, undervisning og sundheds- og ældreforsorg for alle.
En ulige verden er en verden, der vil blive ramt af krig og kaos. En verden med meget mere lighed er en sikrere og tryggere verden for os alle.
bongorama.dk 