Fyraften

Af Leif Lønsmann

FYRAFTEN

🎨 Alle, der har eller har haft sin gang i det gamle Radiohus i Rosenørns Allé, har et forhold til Folmer Bendtsens enorme vægmaleri i Radiohusets kantine. Kun de færreste ved formentlig, at det kendte, elskede og forkætrede maleri har fødselsdag i dag.

Bendtsen blev valgt efter en åben konkurrence om at udsmykke den enorme bagvæg med et motiv efter eget valg. Og den 24.november 1951 afsløredes billedet ved en ceremoni i det, der dengang var kendt som Radiohusets ”marketenderi”.

Folmer Bendtsen var kommunist og medlem af kunstnersammenslutningen ”Kammeraterne”. Med billedet, som han gav titlen ”Fyraften”, og som forestiller arbejdere, der forlader et skibsværft og en fabrik, ville han minde den kreative klasse, der befolkede Statsradiofonien, om den arbejderklasse, der betalte deres løn. Dermed håbede han, at radioens medarbejdere ville huske at henvende sig til arbejderklassen og ikke kun til den elite, radioens medarbejdere selv tilhørte.

I selve udtrykket ønskede han, med egne ord, at udtrykke ”arbejdernes ro og sejghed, deres viden om egne kræfter og tro på sig selv og fremtiden”.

Bendtsens arbejde med vægmaleriet var omgærdet af udfordringer. Dels skulle han vælge en lærredstype, der kunne vaskes, da Radioens marketenderi lå hensvøbt i cigartåger det meste af dagen. Og samtidig måtte han ikke gå i vejen for radiofoniens personale, og måtte derfor forproducere maleriet hjemme i sit atelier på 7 baner lærred á 2 meters bredde, som han efterfølgende måtte transportere fra sit atelier til Radiohuset og klistre op på endevæggen. Han så derfor først selv det samlede resultat, da det blev afsløret. Og måtte efterfølgende spartle og slibe løs på det til det havde det udtryk, han ønskede.

Radiohusets medarbejdere tog imod maleriet med blandede følelser. Nogle mente, at arbejdermotivet var en velplaceret påmindelse om livet udenfor Radiohuset. Andre jokede og spredte et rygte om at værket ved en fejl var blevet forbyttet med et bestilt portræt af Radiosymfoniorkestret, som nu angiveligt skulle hænge i B&Ws skibsværftskantine.

En baby i en barnevogn i maleriets nederste venstre hjørne tiltrak særlig opmærksomhed og omsorg. En programmedarbejder havde en sen nattetime udstanset et hul i babyens mund og placeret en ægte sut i hullet, til stor moro for klientellet.

Her mange år efter, kan det røbes, at det var Radioens operaproducent Erik Schack, der stod bag det lille nummer. Han indrømmede ved en senere lejlighed at han havde vaklet imellem om han skulle placere en sut i hullet – eller en cerutstump. Sutten vandt, og han røg selv cerutten.

Schack var i øvrigt selv kommunist, og insisterede, i Bendtsens ånd, på at der på hans DR-visitkort ikke skulle stå programmedarbejder, men blot programARBEJDER.