Af Leif Lønsmann
KULTUR OG TRIVSEL
En forskergruppe fra Sønderjylland har netop offentliggjort en rapport, ”Når kunst og kultur fremmer unges trivsel”. Rapporten er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, og konkluderer at kunst og kultur kan stimulere og styrke unge menneskers mentale sundhed og trivsel. Kunst- og kulturaktiviteter kan ifølge undersøgelsen være med til ”at forebygge angst, stress og depression og styrke unges selvtillid”: https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/ut_45_kunst_og_kultur_kan_loefte_unges_mentale_sundhed_og_trivsel
Det er ikke første gang, at sammenhængen mellem mental trivsel og kultur er blevet genstand for forskning. Tidligere dog med den modsatte konklusion.
I 1940 mente den danske nervelæge, Dr. Oluf Brüel, således, at ”for megen kultur” kunne skade den menneskelige natur. De sundeste mennesker var, ifølge Dr. Brüel, de som levede ”under primitive Forhold i nær Føling med Naturen”, mens de ”overciviliserede Byboer” var genstand for ”mere Kultur end de har legemlige Kræfter til at bære”. Og når ”Spændingen mellem Natur og Kultur stiger over en bestemt Tærskelværdi, saa er det det gaar galt”, hed det i et interview i dagbladet Socialdemokraten den 14.juni 1940. I værste fald kunne sådanne kulturtyper ligefrem udvikle ”cyklotyme lidelser”, hvor de det ene øjeblik, med Goethes ord, udviser ”himmelhøj jublen” for i det næste at henfalde til ”dødelig bedrøvelse”.
Som med andre psykiske lidelser, mente man dengang, at til en bestemt sjælelig struktur svarer et bestemt ydre og en til lidelsen hørende karakteristisk legemsform. De cyklotyme mennesker udviklede typisk en ”rund og trivelig kropsform”, med kort hals og ”et rundagtigt kødfuldt Hoved”. Ansigtet kunne i denne tilstand beskrives som ”en Femkant med afrundede Hjørner af den saakaldte flade Skjoldform”. Hudfarven kunne blive ”kraftig”, næsen ”lidet fremtrædende med bløde Konturer”, håret ”som regel blødt og let at skille”. Hos midaldrende og ældre kunne issen præges af ”en glinsende og billiardkugleagtig Skaldethed”. Kroppen beskrives som ”tæt, med Tilbøjelighed til Fedtansats”. Som nervelægen beskrev det: “Ikke blot et Muldvarpeskud under Bæltestedet, men en rigtig, uforfalsket Borgmestermave af den karakteristiske Facon”.
Teorien var empirisk belagt med studier af storbyens kulturelle avantgarde, som ifølge videnskaben levede op til beskrivelsen. Som skribenten konkluderer: ”Det er den Risiko, Kulturens Heroer løber, den Pris, de maa betale for, hvad de skænker os andre”…
God søndag, med eller uden kultur…
bongorama.dk 