Har du hørt om ”den røde dag”?

I dag udkommer DE EKSTREME DANSKERE af René Karpantschof – historien om Danmark i de brølende 1920’ere og de skæbnesvangre 1930’ere.

På Nørrebrogade ved Fælledvej i København, den 25. februar 1933, danner cirka 150 uniformerede kommunister fortrop for en demonstration på det, man kaldte ”Den røde Dag”.

Det var en årlig ”international kampdag” ifølge kommunisterne, og den var besluttet i Sovjethovedstaden Moskva.

Ligesom i andre lande gik Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, derfor på gaden i København og byer som Hillerød, Odense, Esbjerg og Aalborg.

Året før, i 1932, frembragte den røde dag den nok største kommunistdemonstration, man nogensinde havde set herhjemme med over 10.000 deltagere.

I 1931 endte det i den voldsomste gadeuro i mange år, da frustrerede arbejdsløse benyttede dagen til at plyndre og hærge rundt i København.

Der var international rød dag to gange om året.

Den 25. februar var parolen “mod arbejdsløshed” – og den 1. august demonstrerede man mod fascisme, krig og imperialisme i solidaritet med Sovjetunionen, tyske og italienske antifascister og undertrykte folk ude i de britiske og franske kolonier.

Dagen er siden blevet glemt i dansk historieskrivning.

Men fra 1929 til 1935 var den internationale røde dag en løftestang for DKP, der fik sit gennembrud som et venstrefløjsparti med betragtelig gadeopbakning og repræsentation i Folketinget.