Af Leif Lønsmann
MUOIO
“Muoio” er italiensk for “jeg dør”, og er vel en af de mest brugte gloser i italiensk opera. Og forekommer da også i rigelige mængder i Puccinis Tosca.
Kunstmaleren Cavaradossis sidste “muoio” falder umiddelbart før han henrettes for at have skjult en politisk flygtning. Han fortryder ikke sin gerning, og modtager tappert sin skæbne. Men bryder sammen i gråd, da han sander, at døden vil betyde at han aldrig vil se sin elskede Tosca igen.
Det siges, at Puccini selv, under en læseprøve, skulle have tilføjet et “disperato” i librettoen for at understrege Cavaradossis fortvivlelse: “Jeg dør – fortvivlet”.
Som den argentinske operastjerne José Cura, der har sunget Cavaradossis parti mere end 250 gange, sagde om forestillingen, da han satte den op for Den Jyske Opera i 2022 og selv sang for: “Det ender, som det ofte gør i opera, virkelig skidt for de medvirkende…”.
Jeg røber næppe for meget ved at sige at ingen af hovedpersonerne overlever. Men det er vist kun i opera at selv heltenes dødsfald mødes af bifald.
Dagens bifald gjaldt dog snarere hele holdet bag Kasper Holten nye opsætning af det, han kalder “den bedste thriller, operalitteraturen har at byde på. Det er grumt, blodigt – og helt fantastisk”…
Tosca spiller frem til januar 2026: https://kglteater.dk