Bevaringsværdig

Af Leif Lønsmann

SVANENS DØD

Der var trængsel om H. C. Andersen grav på Assistens Kirkegård i København i dag. Den store digter lukkede øjnene for sidste gang på denne dag for 150 år siden.

Digterens død kan stadig skabe trængsel, men også hans liv var fyldt med trængsler.

Andersens liv formede sig som et af hans kendteste eventyr, som Den Grimme Ælling, der blev en smuk svane. Det stod ikke skrevet i samtidens samfundsstruktur at lille Hans Christian fra Odense skulle blive en af Danmarks største litterater, og som hans dagbøger vidner om, var det heller ikke så let som det ser ud i leksikonerne. ”Man gaaer først saa gruelig meget Ondt igjennem, og SAA bliver man berømt”, som han selv formulerede det.

Andersens dagbøger er fulde af trængsler, men det er også velkendt at han var lidt af en hypokonder. Åndenød, ondt i hjertet, hævede ben, kløe i penis, leversvigt, diarré, maveonde, hovedpine, gigt, mismod og nervøse tanker. Der er ikke den lidelse han ikke malende beskriver i sine dagbøger. Fra flydende tarmtømning til overspændt sædblære. På hans gravsten burde have stået ”Hvad sagde jeg?”.

H. C. Andersen Samfundet i København mindedes i dag digteren ved hans grav. Og vores altvidende forperson Kirsten Dreyer røbede nye detaljer fra Svanens sidste dage. Fra den 20.juni 1875 havde han ikke længere haft kræfter til at skrive, men helt frem til den 28.juli dikterede han fortsat sine tanker til sin nære, betroede bekendte Dorothea Melchior, som omhyggeligt førte hvert et ord ind i dagbogen, siddende ved hans side i familien Melchiors sommerhus ”Rolighed” på Østerbro i København.

Den 4.august 1875 fik Dorothea selv det sidste ord i Andersens dagbog: ”Nu er Lyset slukket! Hvilken lykkelig Død. Klokken 5 minutter over 11 udaandede den kjære Ven sit sidste Suk”.

Æret være den store digters minde. Hans grav kan besøges på Assistens Kirkegård. Gravstedet har nummer P 513, og en graver har med rettidig omhu påført gravstedet et undseligt skilt med påskriften ”Bevaringsværdig”. Betegnelsen gælder også mindet om Andersen. Hvil i Fred, du smukke gamle Svane!