Af Leif Lønsmann
DOMMEDAG
De, der kan huske 1999, kan sikkert også huske den panik, der bredte sig med frygten for at alverdens computere ville bryde sammen ved årsskiftet 1999/2000, da computerne angiveligt ikke var programmeret til at kunne håndtere et årstal, der sluttede med 00. Atomkraftværker ville springe i luften, flyvemaskiner falde ned, missilsystemer løbe løbsk, telefoner gå død og strømmen forsvinde. Fænomenet fik navnet Y2K, amerikansk for ”År 2000”.
Det lyder vildt overdrevet i dag, men det blev dengang taget akkurat lige så alvorligt som klimakrisen i dag. Angsten var reel. De rige lande, inklusive Danmark, brugte milliarder af kroner på at ”årtusindsikre” computere, og Y2K-konsulenter scorede kassen på at hjælpe. Folk hamstrede forråd til at overleve den første tid efter ragnarok. Apotekerne meldte udsolgt af jodtabletter som modgift mod radioaktiviteten fra de havarerede atomkraftværker. Lufthavne lukkede og luftrummet tømtes for fly. Nogle flygtede ud i skovene for ikke at blive fanget i storbyens ragnarok. Andre søgte tilflugt i kirkerne i troen på at Messias ville komme og bringe dem i sikkerhed.
Milliarder af mennesker holdt vejret, da nedtællingen begyndte og midnat nærmede sig nytårsaften 1999. Men ingenting – som i ingenting – skete. Heller ikke i de lande, der ikke havde haft råd til at ”årtusindsikre” sine computersystemer…
Nogle mente bagefter, at det hele var humbug eller en storm i et glas vand, mens andre mente, at ulykken alene blev afværget fordi man havde brugt milliarder på at årtusindsikre computerne.
DRTV opfrisker historien i en ny serie om “Dommedage der udeblev”:
bongorama.dk 