IKONISK ISENKRÆMMER LUKKER EFTER 149 ÅR

Af Allan Mylius Thomsen

IKONISK ISENKRÆMMER LUKKER EFTER 149 ÅR
Møller & Mammen, Gothersgade 42, hjørnet Adelgade. Her 1968. Ejendommen blev opført i 1846 med kælder og fem etager. Hvad af fagfolk betragtet som Danmarks mest erfarne isenkræmmer skal lukke. Deres ekspertise spænder fra simple garderobekroge til komplekse industrielle beslagsystemer.
Forretningen blev grundlagt den 2. maj 1876 af Anton Andersen Mammen (1841-80), og gik i arv i familien. I 1880 optoges Jens Julius Møller (1855 – ) i forretningen, som derved fik sit navn. Isenkræmmere har deres fagnavn jævnfør tysk ”Eisenkrämer” fra middelnedertysk isenkram, første led af oldhøjtysk ”isan”, samme ord som dansk jern, og sidste led kram. En butikstype, som næsten er forsvundet, efter vi fik de store byggemarkeder etablerede sig i byens omegn. Siden er disse byggemarkeder nu også begyndt at etablerer mindre forretninger i byen.
Derfor var Møller & Mammen efterhånden den eneste specialforretning, som efter traditionel standart var leveringsdygtig i alle former for køkkenudstyr, søm, skruer, beslag og alt hvad man nu stod og måtte have brug for. Og ikke mindst ekspedienter, der vidste hvor alting lå. I dag skal man ellers være heldig hvis man kan finde en kompetent ekspedient.
Denne hæderkronede forretning må nu også lade livet på grund af den store stigning i erhvervshuslejer i København. En varslet husleje på 150.000 kr. om måneden er umulig at betale. Både for dem og de fleste andre små specialbutikker. Så nu lukker Møller & Mammen, efter 149 år.
København mister i disse år mange ikoniske butikker. Fra min tid som Borgerrepræsentant kender jeg mange triste beretninger om historiske butikker, der har måtte dreje nøglen på grund af huslejen. Lovgivningen om erhvervshuslejer giver mulighed for, at hæve huslejen efter ”kvarteret niveau”. Flere steder hørte jeg, at butiksejere indgik aftaler med husejeren om, at deres officielle husleje blev opgivet til det dobbelte. Det skulle de ikke betale, med når det blev angivet, var det med til at hæve områdets huslejeniveau. Så omliggende lejer kunne så hæves derefter, og når butikken lukkede, skulle den næste betale denne officielle husleje.
Desværre er huslejelovgivningen underlagt Folketinget, så Borgerrepræsentationen kan intet gøre.
Så efterhånden vil vi åbenbart se stadig flere individuelle specialforretninger bukke under for denne udvikling.
Foto Leif Ziegler, fra vores bog Byen Der forsvandt.