Af Allan Mylius Thomsen
PANORAMA JERNBANEGADE
Da Københavns Kommune køber voldene og forsvarsanlæggene udenom af København af ”Voldkommissionen” i 1871, starter en utrolig byudvikling. Selve volden fyldes i etaper i Stadsgraven, og efterlader kun et bælte af parker omkring den gamle by.
Udenfor Stadsgraven var allerede opstået en række markante forlystelsesbygninger. Det første Tivoli var åbnet den 15. august 1843, på Vester Volds ”glacis”. I 1871-72 opførte arkitekten Vilhelm Klein (1835 – 1913) Industriforenings bygning på det netop jævnede voldterræn til ”Den nordiske Kunst- og Industriudstilling”.
Da voldene faldt, lå der allerede fra 1845 en restaurant i forterrænet udenfor Vesterport. Det var ”Kongens Klub”. Den blev i 1875 ombygget til ”Concert du Boulevard”. De kom i 1882 til at indgå i National-etablissementet, opført for byggematadoren og snedkermesteren Hans “Hellig” Hansen (1849 – 1923). Et imponerende stuk-kompleks tegnet af arkitekten Henrik Vilhelm Brinkopff (1823 – 1900).
Københavns anden Hovedbanegård var indviet i 1864, og var tegnet af Johan Daniel Herholdt (1818 – 1902) i den rundbuestil. Dengang lå den ved Vester Farimagsgade. Først i 1917 blev vejen lagt om, og Axeltorv navngivet. Jernbanegade var navngivet i 1875.
Den 7. marts 1883, åbnede Hans “Hellig” Hansen sit imponerende stuk ”Dagmar Teater”. Det var opkaldt efter Christian IX og dronning Louises datter Dagmar (1847 – 1928), der blev Zarina i Rusland som Marija Fjodorovna (russisk: Мария Фёдоровна).
Den store Panorama-bygning i Jernbanegade blev opført af et nederlandsk konsortier i 1879. På grunden havde stået en midlertidig cirkusbygning i træ. Men i 1886 påbegyndte arkitekt Henrik Vilhelm Brinkopff opførelsen af en ny cirkusbygning i røde mursten på nabogrunden th. ud til nuværende Axeltorv.
Et panorama var en cirkelrund bygning til visning af rundmaleri, hvor tilskueren bevægede sig i midten af bygningen og kunne opleve tableauer fra den store verdner. Malerierne var opspændt på ydervæggen og var 115 meter lange og 16 meter høje.
Storbyer, landskaber og andre eksotiske motiver, som de færreste dengang havde mulighed for selv at besøge. Panoramaerne var ofte opbygget med kulisser og figurer i forgrunden, for at give et tredimensionelt indtryk. Mange storbyer havde en sådan bygning og malerierne kunne derfor rejse rundt mellem storbyerne. Blandt de udstillede malerier var Konstantinopel med udsigt over Det gyldne Horn, Pariserkommunens sidste dag 27. maj 1871, Slaget ved Sanct Privat 1870 under den Fransk-Tyske krig og Pompejis ødelæggelse under Vesuvs udbrud år 79.
Publikum mistede dog hurtigt interessen, og allerede i 1887 måtte udstillingen lukke ned, og bygningen blev solgt og nedrevet. Den afløses i 1893 af de nuværende ejendom i Jernbanegade nr. 4 og 6. På samme måde forsvandt stort set alle de oprindelige forlystelsesbygninger, bortset fra Cirkusbygningen, i området. Fotoet er ikke tidsangivet.
Foto Frederik Riise. Københavns Museum.
bongorama.dk 