Gedepolo

Af Leif Lønsmann

GEDEPOLO

Jeg har aldrig helt forstået mig på sport. Men reglerne i kirgisisk “gedepolo” er lige til at forstå, selv for sportsanalfabeter.

To hold ryttere til hest markerer en bane med to mål, som f.eks. i dette tilfælde er lavet af udtjente bildæk formet som en brønd.

En ged placeres som bold midt på banen, dommeren giver tegn og spillet er i gang. Ryttere fra de to hold kæmper, fra galopperende hesteryg, om at få fat i geden ved benet, slynge den op på hesten eller holde fast i den, mens andre ryttere brutalt forsøger at overtage den, og kæmpe sig frem til målet og smide geden ind i ringen af bildæk. Altsammen i rivende fart fra galopperende hesteryg.

At kapre en tyve kilo tung ged ved benet fra jorden kræver at den angribende rytter lader sig glide ned langs hestens ene side, og med én hånd gelejder de tyve kilo dødvægt op på den galopperende hests ryg, altsammen i en sky af støv, blod og modstandere, der river i alle ender af dyret. Spillet kræver lige dele mod, styrke og færdigheder, der til tider synes at trodse både tyngdelov og mennneskelig fysiognomi.

Spillet spilles i mange regionale varianter under navne som Kokpar, UlalTartysh, Kok-Boru og Buskasjii, og er udbredt i de fleste egne af Centralasien, fra Kazakhstan over Kina og Kyrgyzstan til Afghanistan.

Og geden?? Den mærker ingenting. Man river hovedet af den inden kampen starter. Vel nærmest essensen af fænomenet “dødbold”…

Video: Leif Lønsmann

Foto: Wikipedia