Den sidste højreborgmester

Af Allan Mylius Thomsen

BORUP – DEN SIDSTE HØJREBORGMESTER 1900
Finansborgmester Ludvig Christian Borup (1836 – 1903) på sit kontor på Københavns gamle Dom- og Rådhus, det nuværende Domhus på Nytorv. Dateret 1900. Borup var født som søn af en købmand og tobaksfabrikant i Randers. Han blev student 1854 og juridisk kandidat fra Københavns Universitet i 1859. Kort efter sin embedseksamen fik Borup ansættelse i Indenrigsministeriet, hvor han blev fuldmægtig 1868, ekspeditionssekretær året efter og kontorchef 1875.
I 1878 blev Borup udnævnt til assessor i Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret og beklædte dette embede indtil 1883, da han af partiet Højres flertal i Borgerrepræsentationen udpeges til den magtfulde stilling som borgmester for Københavns Magistrats 2. Afdeling. Efter oprettelsen af en succesfuld Højreforening i København i 1881, sad partiet solidt på flertallet i Borgerrepræsentationen.
Borgmestre under det daværende magistratstyre var ikke valgt og ikke medlem af Borgerrepræsentationen, men udpeget. Valgene skulle dog godkendes af kongen. Højre havde absolut flertal i Borgerrepræsentationen til 1898. Da tabte de til en fællesliste af Hovedstadens Venstre og Socialdemokratiet.
L.C. Borup blev udover borgmesterposten medlem af Københavns Havneråd og Karantænekommissionen, Tuberkulosekommissionen og direktionen for Thorvaldsens Museum, Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand. Han skrev flere store juridiske værker om den danske landbolovgivning.
Det blev Borup der administrativt stod for de store indlemmelser i 1901 af Valby og Kongens Enghave fra Hvidovre Sognekommune, Brønshøj, Vanløse, Husum, Utterslev og Emdrup fra Brønshøj/Rødovre Sognekommune. Fulgt af Sundbyernes Sognekommune på Amager i 1902. Inden indlemmelserne havde han via stråmænd ladet København opkøbe store landområder, for at kunne regulere udviklingen af grundpriserne i de nye distrikter.
Han stod også bag anlæggelsen af Islands Brygge. Initiativet kom fra Axel Heide (1861 – 1915), der var direktør for Privatbanken. Han var bl.a. med til at omdanne Det Østasiatiske Kompagni som aktieselskab i 1897, og var hovedmand bag koncentration af tændstikindustrien omkring H. E. Gosch & Co. Frihavnen var anlagt på initiativ af Den Danske Landmandsbank, med deres direktør Isak Glückstadt (1839 – 1910) som næstformand. Det ønskede Heide ikke at støtte. Han fik aftalen om anlæggelsen af Islands Brygge på plads med Ludvig Borup, der også sad i Københavns Havneråd.
Den 18. juli 1882 vedtager Borgerrepræsentationen Martin Nyrops (1849-1921) forslag til nyt rådhus. Bl.a. havde Ludvig Borup lagt al sin autoritet i valget af Nyrops projekt. Nytårsnat 1899-1900 ringer Borup det ny århundrede ind ved manuel ringning af klokkerne (de fire små – den store var ikke færdig) i Rådhustårnet. Til opgaven havde han følge af 10 mand der blev stillet 2 kr. cigarer og madeira i udsigt som betaling for at ringe i en halv time. Den 12. januar 1903 åbnede Borup Borgerrepræsentationens første møde på det nye Rådhus. I dagens anledning brugte man Rådhushallen. Borup blev hyldet som “Rådhusets fader”. Han døde den 18. januar 1903.
Borups Allé og Borups Plads blev efter hans død opkaldt efter ham. Fra Højres rigsdagsgruppe udskiltes i 1900 en lille gruppe, De Frikonservative, der banede vej for mere liberale strømninger i det gamle Højre. I 1915 ændrede partiet navn til Det Konservative Folkeparti. Finansborgmesterposten blev efter Borups død overtaget af socialdemokraten Jens Jensen (1859 – 1928). Posten indgik i 1938 i den nyoprettede overborgmesterpost. København afskaffede magistratsstyret pr. 1. januar 1998 til fordel for det såkaldte mellemformstyre med delt administrativ ledelse mellem valgte fagborgmester og fagudvalgene.
Foto Københavns Museum.