Der var mange kaffebarer i København

Af Allan Mylius Thomsen

PÅ KAFFEBAR PÅ NØRREBRO
Der indtaget et måltid i en kaffebar på Nørrebro. Fotografen Johan Herrik Piepgrass (1938 – 1977) tog en lang række sociale fotos på Nørrebro, der ligger på Det kgl. Bibliotek. Desværre sjældent tids- eller stedsangivet.
Der var mange kaffebarer i København og på Nørrebro. Bl.a. TUCA i Korsgade, hvor navnet var en sammentrækning af Tuborg/Carlsberg. Joe’s kaffebar i Guldbergsgade – nu er der Café Sevastopol. 211 Nørrebrogade. Cortado Kaffebar på Runddelen. Kaffebar i Rantzausgade 20, der blev til værtshuset Valdemar Atterdag. Kaffesalonen, Peblinge Dosseringen der er forvandlet til café. Og ikke mindst Kaffebaren Åkanden i Ågade.
Byens mange håndværkere, chauffører og bude havde ofte ikke mulighed for at nå hjem, eller til værkstedet, i frokostpausen. Derfor opstår efter første verdenskrig de såkaldt ”kaffebarer” som alternative frokostkantiner. Det var ikke værtshuse i traditionel forstand. Man kunne købe kaffe, the, en øl eller et glas vin og et stykke wienerbrød.
Normalt kunne kunderne få stillet en tallerken og bestik til rådighed, hvis de selv havde medbragt madpakke, og købte drikkevarer i kaffebaren. Ofte var bordene dække af spraglet voksdug, som jævnligt blev aftørret med en opvredet karklud. Der stod salt og peber til håndmadderne. Ostemadder, smørrebrød og wienerbrød stod i glasvitriner på bardiskes. Kaffen blev brygget på store, ofte forkromede, kaffemaskiner.
Man så sjældent kvinder. Traditionelt var kaffebarer en ”mandeverden”. Det første store ryk ind var om morgenen, normalt fra kl. 05, inden byen begyndt summe. Så indfandt kunderne sig til morgenkaffe og måske en ostemad. Så stilnede aktiviteten lidt af, men især hvis de regnede indfandt mange cykelbude sig til en kop kaffe, og lidt læ. Ved frokost var der igen ryk ind. Så var luften tyk af tobakståger, og snakken gik livligt. Efter frokost-rykindet indfandt mange lokale pensionister sig, og sad stille ved deres stamplads over en kop kaffe og en smøg. Naturligvis fandt spillemaskinerne vej til kaffebarerne, hvor lykken blev prøvet med den sparsomme folkepension. Efter fyraften kom ”aftenholdet”, og skulle lige runde dagens begivenheder af.
Først da bygningsreglementet fra 1961 stiller krav om, at når arbejdsopgaven på byggepladsen starter, skulle der altid anvises velfærdsfaciliteter, blev det normalt med skurvogne. Det blev starten på nedturen for især de københavnske kaffebarer. Cykelbude forsvandt. De fleste chauffører kunne nå hjem i frokosten, og en hurtig fyraftensøl med kollegerne gik af mode. Kaffebarerne forsvandt, eller blev forvandlet til mere eksklusive cafe-latte restauranter. Fotoet er ikke tidsangivet.
Foto Johan Herrik Piepgrass. Det kgl. Bibliotek.