Den nye gade får i 1887 navnet Åboulevard

Af Allan Mylius Thomsen

LADEGÅRSÅEN OVERDÆKKES
Ladegårdsåen overdækkes. Den blev lagt i rør fra 1896 til 1962. Her er arbejdet i gang, ifølge Københavns Museum ca. ud for nuværende Åboulevard nr. 29.
Ladegårdsåens opståen skyldtes, at middelalder København lå på en strandskrænt. Fra Nørre Voldgade og ned til den oprindelige kyst, var et fald på seks – til otte meter. Det gjorde det svært at holde en passende vandstand i byens stadsgrav. København havde ikke en naturlig vantilførsel i form af åer eller bække. Men nord for byen lå en dalsænkning, som vore forfædre i 1500-tallet ønskede at opfylde som vandresurser både til drikkevand, men også til byens voldgrave. I dem blev opført et sindrigt system af dæmninger, så vandstanden kunne holdes forsvarligt oppe. Den nye opdæmmede sø udenfor byen blev til ”Søerne”.
Vandet til Søerne blev samlet i de to opdæmmede søer nord og nordøst for byen. Damhussøen, hvor Harrestrup Å blev opdæmmet, og Emdrup Sø, hvor Rosbæk Å inddæmmes. Vandet blev så ført i gravede render ind til den nuværende Ågade, ved Bispebuen, hvor de løb sammen. Det ene løb var Grøndalsåen, det andet var Lygteåen. Sidstnævnte dannede også kommunegrænsen til Brønshøj-Rødovre sognekommune til 1901. Det samlede vandløb kom også til at danne grænsen til Frederiksberg. Denne del af den gravede rende fik efter overdækningen navnet ”Ladegårdsåen” efter Christian 4.’s befæstede ”Ladegård” fra i 1648, der var avlsgård for Københavns Slot.
Allerede i 1852 opgives den militære demarkation omkring København udenfor Søerne, og en ny planløs forstadsbebyggelse vokser frem. Fæstningen opgives helt i 1856. Det gav stigende problemer med trafikale indfaldsveje til den gamle by. På københavnersiden af åen hed gaden Ågade på Frederiksberg siden Ladegårdsvej.
Det besluttes først at rørlægge det inderste stykke af Ladegårdsåen, hvad påbegynde i 1897. Gadenavnet Ågade overlevede på det yderste stykke.
Den nye gade får i 1887 navnet Åboulevard. Rørlægningen af Ladegårdsåen fortsætter nordpå indtil 1969, hvor alt var lagt i rør. Jeg nåede selv som barn i 1950-erne, at lege og soppe ved de sidste rester af åsystmet inden alt forsvandt. Fotoet er ikke tidsangivet.
Foto: Københavns Museum.