Smørrebrød

Af Allan Mylius Thomsen

SMØRREBRØD I LAG.
Den unge smørrebrødsjomfru Ida Davidsen (f. 1937), fotograferet med det store udbud i 1960-erne, i den oprindelige restaurantens Oscar Davidsens lokaler på Åboulevard 56.
En særlig dansk specialitet, som vi med stolthed præsenterer på vore restauranter, er smørrebrød. Historien fortaber sig lidt i mytiske tåger. Oprindeligt spiste vi varm “middagsmad” til middag. Indtil 1919 var arbejdstiden 10-11 timer om dagen i byerne. Til gengæld havde man en frokostpause på to timer. Så anrettede madmor, husmor eller restauranten den varme middag. København var ikke så stor, så farmand kunne nå hjem og indtage sit varme middagsmåltid, og måske en middagslur. Om aftenen blev der så serveret kolde rester fra den varme middag, med brød og smør. Men byen voksede, og der blev længere og længere til arbejde. Så opfinder madmor i midten af 1800-tallet de fire flade håndmadder til far. Madpakken gør sit indtog.
På landevejskroer og restauranter begynder udviklingen af ”det højt belagte smørrebrød”, hvor rugbrødet under pålægget nærmest drukner. En der var hurtig til at fange den nye kulinariske mode, var vinhandler Oskar Davidsen (1859-1920). Han etablerede sig i 1888 i en toetagers basarbygning, på Ågade 56 ved hjørnet af Griffenfeldsgade. Da Ladegårdsåen overdækkes, skifter gadenavnet i 1898 til Åboulevard 56. Vinhandlen havde som sædvane bevilling til udskænkning i en vinstue- og have. Fra 1908 udvidedes Davidsen driften, sammen med hustruen Petrea, i vinstuen og billardsalonen med servering af smørrebrød. Frem til vedtagelsen af ”Beværterloven” af 10. maj 1912, var det helt normalt at vinhandlere også drev skænke- og vinstue i forbindelse med deres forretning. Herefter var blev det forbudt at sælge i detail og udskænke alkohol i samme forretning.
Oskar og Petra Davidsen blev efterfulgt af flere generationer. Efter ham fulgte dennes søn, Per Davidsen (1913-98), med støttet af hustruen Hedevig (Numme) Davidsen og kompagnonen Axel Svensson (1895-1959). Under dem opnåede restauranten i 1930’erne både lokalt og internationalt ry med verdens længste smørrebrødsseddel. Den var 1,4 m lang og havde ca. 170 varianter, hvoraf mange var selvopfundne, fx dyrlægens natmad. Den skal efter sigende være opfundet af en dyrlæge fra den nærliggende Landbohøjskole, som ønskede denne sammensætning efter sine aftenvagter. Det bestod oprindelig af rugbrød med fedt, leverpostej, sky og tynde skiver saltkød. Senere er rå løgringe tilføjet.
I 1965 eksproprieredes ejendommen på Åboulevard, og restauranten flyttede nu hen i Søpavillonen. Her overlevede ”Oskar Davidsen” til 1974. Ida Davidsen fortsatte under eget navn smørrebrødsrestauranten i St. Kongensgade 70 til maj 2022. Ifølge pressen er hun nu kommet på plejehjem.
Foto Det kgl. Bibliotek.