Tre uger inde i Donald Trumps præsident-periode er vi allerede trætte

Af Carsten Jensen

TRÆK ALDRIG PÅ SKULDEREN
AF TRUMP
Vi vil alle sammen gerne tro, at Donald Trump bare er en papirtiger. Hvad kommer der ud af alle hans store ord og trusler?

Hvad blev der af de ødelæggende told-tariffer til Mexico og Canada? Og nu vil Trump omdanne den sønderbombede Gaza-stribe til Mellemøstens Riviera? Ved han overhovedet, hvad han taler om? Er hans trusler ikke lige så tomme som hans løfter? Hvad er han andet end et uvidende fjols, som kun fortjener vores hånlatter?

Tre uger inde i Donald Trumps præsident-periode er vi allerede trætte. Både af at høre om ham, af at grine ad ham og af at være bange for ham. Vi forstår ikke, at det netop er vores ligegladhed, der er formålet med Cirkus Trump. Trætheden sænker sig over os, og i det tomrum, der opstår, hvor enhver protest er fraværende, kan han gøre, hvad han vil. Vores afmagt er hans magt. Vores tavshed er hans triumf.

Trump drømmer ikke om at se os marchere i gaderne med oprakte arme. Han vil meget hellere se os synke sammen i resignation, for så tilhører verdensscenen ham og hans allierede oligarker. Så hvis Trump er en papirtiger, er han en livsfarlig papirtiger, for ord kan have samme effekt som den virkelige tigers kløer.

At vi overgiver os til den trætte ligegladhed er ikke kun en effekt af hans styrtregn af absurde forslag. Det er også effekten af den dehumaniserende retorik, han hele tiden benytter sig af. Penge betyder alt, menneskeliv intet, og det lyser ud af hver eneste af Trumps sætninger.

Tag nu de ting, Trump siger om Gaza, hvorfra vi hver dag ser hjerteskærende billeder af hundredtusinder af mennesker, der vandrer mellem ruinerne i forgæves søgen efter resterne af et hjem. For Trump repræsenterer de fordrevne ikke andet end en investeringsmulighed. Gaza er i hans øjne byggemoden, parat til at blive ryddet for såvel ruiner som ubekvemme mennesker, der kan deporteres til tilfældige steder på verdenskortet. 90 procent af Gazas befolkning er jo i forvejen hjemløse, så hvorfor ikke bare gøre arbejdet færdigt?

Palæstinenserne har bare været “uheldige”, siger Trump også. Uheldige. Sådan får man det systematiske drab på titusinder af mennesker til at lyde som et trafikuheld. Det er den samlede effekt af Trumps udtalelser om Gaza. Palæstinenserne er et folk uden skæbne, værdighed eller rettigheder. Og derfor er alt tilladt.

Det er ikke første gang i historien, at menneskeliv berøves enhver værdi med en bagatelliserende sprogbrug. Nazisterne brugte aldrig offentligt det skræmmende ord Endlösung, når de talte om jødernes fremtid. Når Hitler retfærdiggjorde sine kommende erobringer mod øst, hvor flertallet af jøder levede, talte han om “en negativ demografisk politik”, som han også kaldte skabelsen af “ein volkloser Raum”, et geografisk tomrum uden befolkning, som kun ventede på, at tyskerne skulle slå sig ned. Først militær erobring, så fordrivelse, og så som den uigenkaldeligt sidste fase: folkemordet.

Med sin ejendomsmægler-retorik forbereder Trump os på en lignende udvikling i Gaza, der under amerikansk ejerskab vil forvandle sig til Mellemøstens Riviera, hvor internationale velhavere kan feste oven på de dødes kranier.

Det er ikke den hitler´ske Heilen, Trump forventer af os. Han foretrækker, at vi nøjes med at trække på skulderen, for skuldertrækket er symbolet på, at vi har opgivet at forsvare selv den mest elementære menneskelighed.

Så det er netop det, vi ikke må blive, passive, opgivende demokratier. Vi skal tage Donald Trump dødsens alvorligt, for det er døden for det bedste i vores fællesskaber, han repræsenterer, der, hvor vi genkender og anerkender hinanden på tværs af alle de kunstige kønslige, etniske og politiske grænser, han så hadfyldt trækker op.