Af Carsten Jensen
DEN TOTALE KRIG
Det var ikke Trump, der gjorde det største indtryk på mig i indsættelsesceremonien i Capitol. Det var de 600 mennesker, som fyldte rotunden, og som underdanigt hyldede ham, uanset hans groteske udtalelser.
Her var en skruppelløs elite forsamlet, en uhørt ophobning af magt og penge. Hver eneste af dem sværger til en verden uden restriktioner for deres hæmningsløse grådighed. Grådigheden kalder de individualisme, og deres selvtilfredse ansigter viser da også, at de alle sammen anser sig for store personligheder. De er, hævder de, med uforstilt alvor, frihedens sande repræsentanter.
Nej, det var ikke deres ansigter, der gjorde indtryk på mig. Det var disse store selvindbildte individualisters underdanighed over for Trump. Hver eneste gang, han fuldførte en af sine uhyrlige sætninger, så fulde af magtbrynde, villet uvidenhed og foragt for verden, måtte de rejse sig og klappe ekstatisk.
Elitens betingelsesløse underkastelse under deres genindsatte fører og forfører gav mig en uhyggelig association til den tyske propagandaminister Joseph Goebbels på samme tid isnende og ekstatisk ophidsede tale i Berlins Sportspalatz i 1943. “Wollen Sie den totale Krieg?” råber han til masserne. Og det bekræftende svar kommer i et brøl af ophidselse.
Tidspunktet for Goebbels tale er ikke tilfældigt. Det går dårligt for den tyske værnemagt. Stalingrad er faldet, russerne rykker frem, englænderne og amerikanerne tæppebomber de tyske byer. Den ekstatisk grebne Goebbels ved godt, hvad det er, han spørger det tyske folk om, når han råber på den totale krig. Det er den totale undergang, han stiller tyskerne i udsigt. Vil I dø for et fædreland og en nazisme, der kynisk og hensynsløst har misbrugt jer til sine egne formål og ladet millioner dø undervejs?
Nej, forsamlingen ser anderledes ud i Washingtons Capitol. Ingen skriger i ekstase. Med undtagelse af Elon Musk heiler de ikke. De er høflige og velopdragne. De holder sig – endnu – til konventionerne. Mange af dem er også i dette øjeblik køligt kalkulerende. De tænker på deres egen fordel, når de hører Trumps rablerier. De ved, at hans indsættelse er demokratiets bisættelse, og de applauderer. Kræves der total underkastelse, som i Berlins Sportspalatz, er de også villige til at levere.
Lyt blot til indholdet i hver eneste af Trumps sætninger. Og så tænk på de stående klapsalver fra USA´s mest magtfulde mænd og kvinder.
Det var Gud, der frelste ham fra et dræbende skud, så han kunne frelse Amerika, hævder Trump i sin tale. “Anerkender I mig som martyr og en ny Messias?” kunne han lige så godt have råbt. Og forsamlingen klapper.
Trump vil sætte hæren, ikke grænsepolitiet, ind mod millioner og millioner af illegale immigranter, som han betegner som kriminelle. “Vil I den totale retsløshed?” Det er det, han siger, og de forsamlede klapper bekræftende.
Trump vil stoppe alle klimatiltag og fejre olieindustrien. “Vil I den totale krig mod naturen?!” Forsamlingen klapper.
Trump går til angreb på politisk korrekthed og enhver tale om minoriteters rettigheder. “Vil I den totale ensretning og biblioteker med tomme hylder?” Forsamlingen klapper.
Der findes kun to køn, mand og kvinde, siger Trump, og vi ved, hvad han mener: Kvinden står til rådighed for manden, og retten til enhver forskellighed skal forbydes. Forsamlingen klapper.
“Vil I den totale krig?” skreg Goebbels. Han kunne lige så godt have råbt: “Vil I den totale undergang?” Trump ser sig selv som fredsstifter. Men summen af alle hans dekreter er krig, ikke kun mod demokratiet, men også mod naturen, en modstander, der er indstillet på at tilintetgøre os. “Vil I have brændende storbyer? Vil I have oversvømmelser og orkaner? Vil I have ørkener? Vil I have temperaturer, der vil fordrive milliarder fra hele kontinenter?”
Ja, råber de mægtige i Washingstons Capitol.
“Vil I den totale undergang?”
Ja, råber den vestlige verdens elite.
bongorama.dk 